Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

253 Par Aar ere crgtc spanske Faar og Væddere komne til de Kongelige Hovedgaarde, og af den Kongelige Direction for Stnttcrivcescnet er sendt Væddere til Sognefogdcrue i Ven, ueberg, Mygdal og Horne. De kunne ikke vel vcrnnes til Klima og Græsning, saa at Bestræbelse for at vedligeholde en ægte spanst Race vil være forgjæves, ogsaa blive Vædderne sjcldent frie sor Svceld; hvorimod der ved noget forædlede Faars Krydsning med dem ere faldne ypperlige Lain, som trives godt; ogsaa ere Vædderne frugtbare, saa at man har Grund til at vente de bedste Folger af saadan Foranstaltning, som Bonden da maa crkjcnde for snare vclgjorcnde. Den Bonde, som bestræber sig for at have en god Faa- reflok, bestemmer for samme kort og fiint Hoe, og Hestene maae afgive noget af Havre - Rivelsen til dem; men i mange Egne er der knn lidt Hoe for Faarene, og de maae da, naar Jorden er bar, i Vinterdagene ligesom om Sommeren syge deres Ophold i Heden. Det var at onske, at Staldene vare lysere og luftigere, og at man i de Egne, hvor Græsgangene vare vaade, gjemtö fra Vinteren tort Hoe til dem for vande Sommerdage; thi forncmmcligen i det sydlige Borglum og i Vsterhan Herred lide Faarcne meget, ved den ganske Sommer at græsse i Kjærenc, hvor de maae hoppe om fra Tne til Tue, og hente Sygdomme, hvis Udbrnd man et stræber at fore, bygge, ved naar de indbindes at gnide dem med Urter. Nersten overalt gaae de lose, og selv der, hvor de om Som- meren tsires, gives dem dog fuldkommen Frihed, saasnart Sæden er indhostet, og naar man da seer, hvorlunde de ud- brede sig over Mark og Eng, da maa man prise de Lande lykkelige, hvor man ei har fundet det for besværligt, at af, rette Hnnde til at vogte dem. — Faarcne klippes her forsk mel- lem Pintsedag og St. Hansdag, og anden Gang ved Mik, kelsdagstid. Hedefaarcne give sjcldent mere end 1 Pd. Uld i hver Klipning, men den er meget fiin og smaatkrellet; de større, men grovnldcdc Faar kunne give dobbelt saaineget, og de forædlede 2 a 3 Pd. i hver Klipning. Prisen var her 1826: 28 ä 32 f., men 1827 kun 24 å 28 ß. pr. Pd. Den om Foraaret afklippede Uld kaldes Lod, den sial bedre tage