Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
263
Storskoven don eneste, som endnu, er af nogenledes Udstræk-
ning: ved disse Skoves Udsiiftning, som nu foretages, er af
Storskoven ndlagt til Fredning hcnimod 850 Tdr., meest ung
flnttet Skov i god Vcxt, men uden fuldvoxne Træer, hvori-
mod af samme er bestemt til Afdrivning kun adspredte Skov-
stykker i maadelig Vert. Af Skovparter ndenfor Storstoven
findes de bedste i Strand Fjerding, hvor Dronninggaard har
Meelholt Skov med god Opvext og ypperlig Skovgrnnd.
Forudett de nævnte Skove findes hist og her nogle ubc-
tydelige Samlinger af vidt fra hittanden staaende Træer; men
ogsaa er der c i fa a Steder i Dronninglund, Albek, Voer,
Understed, Flade, Hormested og nogle flere Sogne Bnstaser,
som visselig vilde vore ypperlige« frem, uaar de frcdedes,
som derfor var i hol Grad ønskeligt; men destovcerre er det
Bonden alt for dyrebart at have Læe for sine Kreaturer,
uaar de langt ud paa Efleraaret mane soge deres Fode paa
Marken.
Af de anførte Skove fim tic Orholms og ^cebygaards
afgive godt Brændeveed og Gavntømmer; de øvrige Skove
bestaae meest enten af saa unge Træer, at de ikke bor flanes i
Favn, f. Ex. Baugsbo og Dronninglund Fredstov, eller saa
forknyttede eller krogede, at de gjore bedre Nytte ved at blive
staaende paa Rod til Beskyttelse for Opvexten f. Ex. ved
Baggcsvogn og Eskjer, hvorved dog ci nægtes, at de top-
fældte bor borthuggcs, og at Udtyndinger paa sine Steder
bor sice, for at den bedre Opvext kan vinde Rum, Luft og
Sol. Vore Skove cre en Blanding forncmmeligen af Bog,
Elle, Birker, dernæst nogle Esp, Ecg og Ren.
Amtet har i Fortiden havt betydelige Skove, ligesom
det hele Jylland; efter Adam af Bremens Beretning har i
ilte Scenlo været en sammenhængende Skov, hvorom her
de mangfoldige Trærodder i Moserne, Mauorven i Sand-
klitterne og de mange Eege, Birker og Cenebærpnrrer i He-
dcrne vidne. Paa Landets vestlige Kyst er Sognet Furreby,
hvori Lokken ligger; dette Sogn menes, at have faaet sit
Navn af c il fordums Fyrrestov, hvoraf de mange Nodder af
Fyrretræer i Klitten, hvilke og stikke frem, naqr Haver flytter