Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

264 Sandet bort fra Brinkene, erc Levninger. Paa Øen Lesøe er en hoist ubetydelig Skov, Lunden kaldet, men i ældre Ti- der har her været anseelige Skove, som ere ødelagte til Brændsel ved Saltkogeric, men som vare saa vidtløftige, at af Saltkjedlerne maatte svares Afgivt i Salt til Kanikerne i Viborg, hvilke af en danst Konge, formodentlig Svend Ulf- sen, sik Herligheden over Hen;*) men da denne Næringsvei siden ved Skovenes Udrydning ophørte, blev Afgivtcn til Vi- borg Domcapitul forandret til en Landgilde, som ved Kongelig Approbation i Anret 1735 bestemtes til 209 Rd. 36 ß., der belober 2 Rd. 16 ß. pr. Tde. Hartkorn, hvilken menes at være Oprindelsen til den Besynderlighed, at Beboerne, skjondt Selvciere fra gammel Sib,**) dog maae svare Landgilde. At Beboerne have afholdt alle deres Udgivter med Salt, og at der altsaa har været megen Skov at anvende ved Saltkog- vingen, kan man finite deraf, at, som Pontoppidan i dansie Atlas, 4de T. p. 708, beretter. Bistop Tyge af Berglnm, som havde Jurisdiction paa Lesoe, fik i eet Aar 14 Læster Salt, for at tillade nogle ellers forbudne 2Egteskaber. Ogsaa findes endnn paa Hen, fom Levninger af Skov, - svære Rod- stud, endog af Gran og Fyr. Men ei blot saa langt tilbage i Tiden ere Amtets Skove faa haardt medtagne; ogsaa i Slutningen af forrige og Be- gyndclsen af dette Aarhnndrede ere skjsnne Stykker Skov faldne for Fode, og havde ei i den senere Tid Priserne paa Brænde været saa lave, vilde ødelæggelsen have været endnu større. Skovenes Vedligeholdelse synes derfor at fordre noiag- tigt Tilsyn med, at de ei anordningsstridigt borthugges, og forsaavidt Hugst maa siee, Træerne da fældes i Syd og Hst; *) Hvitfeld melder pag. 292, at Kong Erik Slipping har givet Den til Biborg Domcapitul, men af Knytlinge Saga sees, at Gaven er langt ældre. **) Dronning Margretha skulde have fkjænket Bønderne Eicndom over deres Gaarde, fordi de, da hun paa Hjemreise fra Norge havde stødt paa Grund ved Skagen, hjalp hende der- fra, hvilket Sagn dog er blottet for antageligt Beviis.