Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
269 Plantage uden Opgivelse nf Navn; den er blaalig, bredbladet og rncd mork Stilk; jeg antager den for salix glauca, uden dog med Vished nt kunne angive den for samme. Den ca- nadisie Poppel hor, uaar den har staact et Par Aar, næsten miste sin hele Krone, da den ellers alt for meget vil svæve for Vinden til Skade for Redderne. Den græfle og sorte Poppel udbreder ci saa meget sin Top, men omfatter Jorden bedre med Rødderne, saa at jeg troer, nt den bor gives Fortrinet, men vanskelig er den at optrække fra Stikling. Balsom-Poppel har jeg sect angribes af Rust baade paa lav og hoi Grund, og derefter at gaae ud. rartarisi Løn me- ner Christ (3bic Deel p. 19) vil lykkes i siarp Jord, men min Erfaring nwdsiger det. Hegn af Hyld tor jeg ci med Sikkerhed tilraade, da mig synes, den brækker for Vinden. Det vilde Kirsebærtræ staaer fortræffeligt mod Vinden, ja ud- breder sine Grene næsten ligcsaa frodigt mod Vest som mod Ost. Knlgravning er vistnok et besværligt, men et meget lon, ncnde Arbeide, og det er dog bedre at have en mindre, men en sijon Plantage, end en større, men ringere. Eftcraarct . bor foretrækkes Foraaret til Træplantning, da om Foraaret Rødderne under Arbejdet lcttcligcn kunne udtsrres, da de da plantede Træer lide of indtræffende Sommer-Tørke og da denne Tid er den allertravleste for Landmanden. Eeg egner sig upaatvivlcligt for Vendsyssel, da her sindes mange Ege- purrer, som uaar de nyde Fred vore frodigt, og da her Lcv- ningcrnc af Træer i Tørvemoserne of(e ere Eeg. Asp (popu- lus tremula) tager til Takke med meget ringe Iord^ men Planterne maae ikke tages fra lavtliggende Steder i Skovene, thi de ere da kjelne og Redderne maadclige. 2(t mange for- sijelligc Sorter Træer kunne groe samlede, det viser ci faa af Vendsyssels Skove; maasiee det vilde være tilraadcligt, til Beplantning at udssge et Stykke med lignende Jordart; det maa bemærkes, at Skoven aldrig modtager anden Erstatning for den Kraft, Træerne berøve Jorden, end det affaldne Lov, hvilket advarer os for at plqnte saadanne Træer, som ei egne s'g for Jordsmonnet.