Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
270 Det er paatcenkt, nt plante Træer i Klitterne, og Hr. Sandflngtscommissair Hasselbalk har skjcenket et beqvcmt lig; gende Stykke Jord til Plantcsiole i dette Hiemcd. Som for ommeldt har Hr. Cancellieraad Lund anlagt en Plantage i Skagen, men da denne Jordlod alt havde god Grønning og nogen Blanding af Muld og derhos ucer Underlag af Qveeg- sand; saa tor man ikke fra det Held, denne Plantage har havt, drage almindelig Slutning til lige Held for de Planta- gcr, der ellers maatte vorde anlagte i Klitterne. Imidlertid paatvivler jeg ei, at naar Beplantningen eller Bcsaaeningen anbringes paa de lavtliggende Klitter, hvor hoiere Klitbakker give Lcee mod Nordvest, helst hvor tilforn dyrket Iord er bleven dækket med Flyvesand, eller paa den ostlige Side afKlit, bakkerne; den da vil lykkes. Etatsraad Viborg anbefaler for Klit- ten Skor- og Hvidpiil, Fyr, Birk, Esp, Gran og Elm, og, under Betingelse af godt Underlag, Eeg. Mig forekommer, at Elm og Gran her i Egnen fordrer nicer Muld end Klit- ten kan frembyde, hvorimod man sinder Egepnrrer paa mange skarpe Heder; ja selv paa Bakker af siarp og los Sand ved Iervp i Elling Sogn har jeg sect Egekrat, og ei har jeg ved Undersøgelser kunnet tinnet Underlag af Leer eller gammel muldet Jord. Iovrigt exe Ell og canadisi Poppel Træer, som fuldkommen egne sig for lavtliggende sid Klit; Erfaring lærer og, at Bnsivcrterue Havtorn, Gyvel og Ene- bær ville groe i Amtets Klitter. I Henseende til Frsets Nedlægning og Plantemaaden har man i Viborgs Anviisning om Sandvcrtcrne, saa god og her anvendelig Veiledning, som man kan onsie sig. Er Amtet for en stor Deel blottet for Skov, saa er det næsten i alle Retninger desto rigere paa Torvemoser. Terven er i Almindelighed fast og brænder med en »behagelig svovl- agtig Lugt. ) mange Moser ere Pinde og Rodder af Eeg, Birk og Fyr, sijondt den sidste ei kjendelig, for den, an- tcrndt, ved sin stærke Lne rober den indeholdende Harpir. Imidlertid ere disse Levninger af Skove aldeles ikke Moser-