Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

273 Det fan ikke nægtes, at Torvemoserne mi behandles be- dre end tilforn, da man mere sorger for Vandets Paaledning om Vinteren og Afledning under Gravningen, saa og lægger Le sverste Torv ned i Bunden nf det opgravede Stykke af Mosen, for det forlades. Imidlertid vedbliver man dog flet at behandle Mosen, hvor man har derart Overflodighed, hvilket ellers paa de samlede Godser kunde forebygges ved Udviisning og Tilsyn, men ikke hos Selveiere, uden ved et Lovbud, som dog den uhyre Masse Tsrv, Amtet har tilbage, endnu lang Tid vil gj-re ufornodent. 23. Er Huusfliden i god Fremgang? ere dens Frembringelser kun til egen Brug eller ogsaa til Salg? Hvorledes kunde Hnusfliden opmunrres, for ar varene kunde gaae mere i Handelen? Aldrig vil man komme ind i Bondens Huns, uden at finde hans Kone i Arbeidc, thi al den Tid Kjskkcn og Bryggerse ci kræve hendes Nærværelse, eller hun ci sysler med hendes Born, har hun travlt med Spinden, Karten, Vævning eller Strikning, hvortil kommer i de Sogne, som drive Fifferi, at binde Fiflergarn, hvortil de selv spinde Hampen. Hun er al- deles et Trældyr, og arbeitet dagligen flere Timer, som Mand, folkene tilbringe i Lediggang. — I Sommerens Tid, naar Pigerne ere i Marken, maa Konen ene lave Maden, malke Koerne, passe Tilleegsdyrcne og desnden ofte hjelpe ved Mark- arbejdet. — Der er forsijellige Arbeidcr, som Mandfolkene finde vanærende for sig, men som Fruentimmerne ei ere for gode til, saaledes at rense Korn og kline Dægge. Manden og Karlen kræver den nøjagtigste Oppasning og nyder den ogsaa. Dog, Konens Virken har og sin Skyggeside: hun er aldeles ikke reenlig; paa hende selv, Manden, Bsrnene og Stuen er, saa at sige, Snavset fastgroet; hvad Mad og Drikke, der fætø viorrittg Amt. (18)