Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

274 tes frem, er i Mængde og til bestemt Tid, men siet tllsavet, Flest og Kjod er harsit, men saaledes yndes det mcest; Kjok, kenurter har man ci Smag for, Smørret er sædvanlige« siet, Melken, som har staaet under Loftet, har Afsmag, og Hllct er afskyeligt, og oftest ikkun forvaret i et Kar med lest Dæksel over. Brødet er bedre, men ofte lost og tort formedelst Blån« ding af Byg eller Havre. Det vil heraf sees, at bestiller Fruentimmeret meget, faa udforcr hun det ikke godt. Med Mandfolkene derimod har det sig lige tvertimod: de flille sig ret godt ved deres Gjerning, men denne indsirænker sig og aldeles til Marken, Kreatnrernes Røgt og Tærstning. Naar delte er bestridt, -seer man i Bonden den erkesleseste Skabning under Solen; naar han har proppet sig fnld med Mad og Drikke, strækker han sig paa Bænken, og de lange Vinteraf- tener sovcr ind ved Rokkens Snurren; fuldkommen vel passe sig paa ham de Taciti Ord, som Junge i sin kostelige Bog: "om den Nordsjællandske Bondes Charactecr" anvender paa sin Bonde: ’’plus per otium transigunt, dediti sonmo cibocjve•” — det er sørgeligt, at saamegcn Menneflckraft ganer forloren. Men jeg antager med Hr. Proprictair Ring, i hans Indberet, ning til det Kongelige Laudhuusholdningsselsiab, at Bondens Ladhed ei saa meget hidrører fra Mangel paa Lyst, som paa Begreb om at bestjceftige sig med noget Nyttigt, som og i det hele Amt, paa Dronninglund Herred og et Par Sogne af Horns, Venneberg og Borglum Herreder nær, Træ mangler at danne til forskjellig Brug. Dog vilde det være en Ubetyde, lighed for ham, at plante nogle Piil til Kurvefletning; han kunde ligcsaa vel i den ledige Vinteraften føre Strikkepinden som B-nder i nogle andre Egne af Iydland; men han er nu ikke vant dertil, og troer, at hans Hænder ei cre dannede til Qvindesyssel, som han kalder Strikning. Tyge Rothe siger i sit Landveesens-Systcm — og hædret være den 2Edle for alt hvad han har sagt! — "At vore virkelige Bønder skulle ene Fabrik. Bindskibelighed med Agerdyrkningsflid, det er godt, og det maa gjælde som godt, saalænge Bonden ikke har Forstand til at dyrke sin Iord eller saalænge han formedelst Tvingsel udenfra, derhos ved Banmagt i Formue ei kan