Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
277
Bonden er klcebt t Troie af »farvet eller og grant Vad-
mel, Vest af stribet Hvcrgarn, Blixer af samme Toi, Vadmel
eller Skind; han har graa, sjeldnere blaa Frakke uaar han
drager fra Hjemmet, og i enkelte Sogne, f. Er. Mosbjerg og
Sindahl, cre de da iførte graac Kavaicr med Slag; nogle
gane med Huer, men de fleste rned Hatte. — Fruentimmerne
gane hjemme i Hvcrgarns Skjorter og Vadmels Treier, men
uaar Le komme nd i heel Hvcrgarns Klcrdning, sjeldnere af
Kattun, en Kappe med langt udstaacndc Vinger og Tørklæder
hoit op over Hage og Mund; vistnok beflitte de sig paa, og
troe, at de ere ret nette, men det er langt fra. Bondell er
flet forsynet med Linned, og oftest er det meget grovt, og sne,
vert syet. Som de smaae Ocrs Beboere pleie at have særegen
Klcedcdragt, saa gaaer det og her rned Oen Lesocs: Fruentim-
mcrnc, hvoraf hev ere mange flere end Mandfolk, bære paa
Højtidsdagene en sort Fleiels eller Plydscs Trsie, med mange
Knapper, Hager og Hægter af Solo, og de gifte Koner dcr-
hos Solvbælte om Livet, et noget kort Skjyrt af msrkt Stof,
lagt i mange Folder, sort Floiels Hue, et hvidt Netteldngs
Klæde, net bundet om Hoved og Hals, hvide Strompcr og i
Skoene Solvspænder. Da de cre ranke, have fim Hnd og
smaae Fodder, see de ret vakkre ud i denne Dragt, som vel er
kostbar, men gaaer i Arv fra Moder til Datter. Mandfolke-
ne, som sædvanligcn ere paa Soen, klæde sig som Smncend, og
Toiet er bande kjsbt og syet i en af de Kjobstceder, de paa de-
res Reiser komme til, saa at disse øboeres Industri ikke kan
roses. Imidlertid maa man ci i det jeg her har anført sinde
Grund til at beskylde Lesses Fruentimmer for i Flittighcd at
staae tilbage for Fastlandets; thi da de udrette alt Marknrbei-
dct, fodre Kreaturerne, ja ofte tærske Kornet, vil det let sees,
at der ei bliver megen Tid til at passe Bæven.
Hos Bonden væves Vadmel, Lærred, Hvcrgarn (a: ulden
Islet og linned Trcndegarn) og Dynevaar; Brcden er paa
det forste 5£ A 7 O.vartecr, det andet 4 å 5, det trebie 6 å 7
og det fjerde 4 a 5 Qvartecr. De fleste farve selv Garnet.
Da den sorte Farve er lettest, er Hvcrgarn ostest sort, stribet
med nogle faa Traadc Redt eller Grsut; faacr det kun een