Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

276 Det er aldeles ikke let at nævne hvad offentlig Foran- staltning der hnrtigt kirnde omdanne vore Bsndcr til flittige Haandarbcidcre. Det Kongelige Landhnnsholdningsselsiab har 1813 lovet Belønning for dem, som oplærte 2llmuen, men ikke troer jeg, at nogen her har sogt den. — Alt maa man haabe af den nyere Skolennderviisning, og især troer jeg, at den indbyrdes Underviisning vil gjore Bondedrengen saa opvakt, at ham lettelig vil kunne bibringes Lyst til at sysle, naar han sial passe O.vceget paa Marken, og derefter tør man haabc, at han som Karl og Mand ei heller vil lægge Hænderne i Stjy, det. — Et Par offentlige Arbeidsanstaltcr i Amtet, hvorhen Sognenes F-attigcominissioner kunde hensende ethvert Almisse- lem, som kunde arbeite med Hænderne, og hvor de i saadank .fmandarbelde fluide oplæres, som kunde blive Bonde-Almuen gavnligt, vilde unægteligen have velgjsreude Folger bande for Fattigvæsenct og for Industrien. Hvad af Klædestykker en Bondefamilie kjobcr, er hoist ubetydeligt. Nogle Fruentimmere pleie at have en Sirtses eller Katuns Kjole, men den kan længe holde nd, da de hoist sjcldent cre iførte den, og de ei kjcnde til Modens Love, der- næsi et Par brogede Tørklæder og lidt Ncttcldng til en Kappe. Igvngt forsyner Konen hele Familien med Klædningsstykker, og meget almindeligt har Tjenestekarlen og Tjenestepigen be- tinget sig Lærred og den forste tillige Vadincl, som cn Deel af Lønnen; desaarsag vil man sinde næsten i alle Bsndcrgaarde dg i mange Huse en Vcrvcrstocl, ja stundom to, hvorved Ko- nen, Datteren eller Pigen er sysselsat. Ogsaa paa Herregaar, dcne, i Prcesiegaardcne og i Kjobstæderne er Hunsfiiden meget berømmelig, og hvad af fremmed Klæde og Lærred der kjobes ubetydeligt. I Krigstiderne begyndte Huusflidcn at aftage, da saavel Fruentimmerne som Mandfolkene, som da ikke mang, lede Penge, fik Lyst til Klæder af fremmed Toi; men siden vendte den tilbage, og naar man nu hist og her seer en Væ- vcrftoel ledig, er Aarsagcn Fattigdom, som tvinger Bonden til at sælge sin Uld, han mcegter da ei at kjobe Hor, og selv avler han den ei.