Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

281 som ere al Roes værd i Egne, hvor de for ikke mange Aar siden vare aldeles ukjendte, hvor Klimatct gjor saa lønnende Resultat umueligt, som i lykkeligere Egne bliver den flittige Landmand til Deel, og hvor Nidkjcerhed og Vedholdenhed maa komme istcdetfor Driftscapital, som almindeligen mangler. Jeg tillader mig nt henvise til de forskjcllige Agerdyrknings-Gjen- standes Behandling, som har givet mig Anledning til at navn, give saadanne udmærkede Mcend, og visselig er der flere. Et behageligt Beviis paa hvad en vanfor Bonde kan udfore ved Kones og Dsttrcs Hjelp, afgiver Peder Sørensen i Hundelev i Jelstrup Sogn, som er meget gebræklig og gaacr paa Kryk, ker, og dog ved sin Kones og sine 2 Dottrcs Hjelp driver sin Guard, paa 3 Tdr. Hartkorn, langt bedre end sin Formand; de ploie meget godt og forrette alt andet Markarbejde; hans Kone saaer Sæden og selv kan han, siddende paa en Stoel, han flytter efter sig, baade tcerfle, grave Tsrv og rive i sten m. m. Det kan med Vished antages, at de Hovedgaarde, som have mistet Bsndergodset og derved Hoveri, cre de Eiendom, me, som bedst dyrkes. Seilstrup, Aastrup, Fttglsig, Bratstov, Destrnpgaard, Asdal, Kjcrsgaard, Ovcrklit, Hsgholt m. fl., as- give Excmpler herpaa. Grunden til, at de Hovedgaarde, som have Hoveri, ci kunne maale sig med hine i overflødig Pro, ductiou, ligger sjcldcnt i Mangel paa Kundskab om og Erkjen, delsen af det Bedre, men i Hoveriet, som Eierne ci knnne blive qvit, fordi Bønderne cre for fattige til for samme nt give Landgilde, og de selv oftest mangle Evne til nt anskaffe den Besertning og det Inventarium, som de, for selv nt drive Jorderne, behove. Bondergaardene cre næsten alle i Bondestandens Besid, delse, da vandmandens Kaar have været alt for lidet tiltræk- kende, til at Kjobstædfolk stnlde have sogt dem; tvcrtimod cre nogle Hovedgaarde i de senere Aar komne i B-nders Bc, siddelse. Dette Amt er saaledcs siilt ved den Anledning til bedre Jordbrugs Indførelse, fom i mange andre Egne oplyste Kjsb, siædfolks Nedsættelse paa Landet giver. . ,