Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

282 Det er aldeles vist, at den ene Bonde ci er uvillig til at folge det Erempel, som den anden Bonde giver, naar denne isvrigt er en Mand, som ved Orden og Noiagtighcd har vun- det Agtelse og Tillid; dette har havt gode Folger, og vil frem, deles have dem, efteral i adsiillige Sogne en enkelt brav Bonde har begyndt med at lægge hele Agre Kartofler, saae Vikker, holde Heste inde o. s. v. Fra Hovedgaarden lage de sjeldnere Erempel, og fleet det, da maa dens Eier ved sine Indsigter, Velvillie og Selvstændighed have vundet, saa at sige, et Navn iblandt dem, og jeg har Grund til at tilføje, at hans oeco, nomiske Forfatning maa være god, baade fordi vor Bonde i Almindelighed har megen Agtelse for Skillingen, og fordi Ager, dyrkerens Velstand er det Beviis paa hans Methodes Rigtig- hed, som i visse Henseender kan ansces for det klareste. 25. Er der noget seconomisk Selskab i Egnen? ^5 Aalborg stiftede forrige Stiftamtmand, Hr. Geheimcraad Moltke, for omtrent lo Aar siden et oeconomist Selskab for Aalborg Stift, men det dode kort efter sin Fodsel. Da selv denne ædle Oldings patriotifle Nidkjærhed ikke knnde vække varmere Interesse for en saa almeennyttig Sag, saa maa man befrygte, at Tiden endnu ei er kommen for et saadant Insti- tuts Dannelse. At det kunde stifte meget Gavn kan ei paa, tvivles. For Egnen alene bestemt og bcstaaende af Medlem, liier, der nsie kjendte dens Forhold, vilde det altid have vor Agerdyrknings Individualitet for 9ie. Adsiillige gode occono, miste Foretagender ere i Danmarks bedre dyrkede Egne almin, deligs, og fortjene derfor der ikke Udmærkelse, medens de i Hjørring 2(mt hore til Sjeldenheder, og bør værdiges Belen- mng og Understøttelse. Selskabets Bestutningcr og Opmnu- triugcr vilde ikke undgaae Bondens Opmærksomhed, da det interesserede ethvert af Medlemmerne at gjorc Resultatet af