Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

291 Den Fyrste, som Bonden siyldcr Fælledsiabets Ophævelse, Stavnsbaandcts Losning, vilkaarligt Hoveries Afskaffelse og Zldgang til Tiendens Bestemmelse, fører og nu Sceptret. Maatte og den herlige Seeds Fremvext, som han ncdlagde, for en Stund standse, vi vide dog, at hans Hie lige kjærligt finer ned paa os, og at vi til hans Fadersind trygt kunne overlade vor Sag; hvor vigtig den er ham, det har senest de to nysnævnte Anordninger viist os. O! gid den Tid maatte komme, da vi maatte læse Skildringer af Jordernes nngjel- dende lave Priser med lignende Smirl, som vi under Dan- marks allerlykkcligstc Periode — den vi maatte takke vores ædle Konge for — læste hvad i Stavnsbaandcts og Fælledfla- bets Tider blev givet for vore Jorder. Tjenestefolkenes $løn er i den vestlige Deel af Amtet: en"Karl 10 å 14 Rbdlr., en Pige 8 å 12 Rbdlr., og i den østliget 8 a lo Rbdlr. til en Karl, saavelsom til en Pige. Hos Bonden faner Pigen som oftest Lat (□: Lærred) til en Særk, 1 å 2 Frkr. Hsrfroe saact, 2 Marker Lod (□: i Pd. Uld), et Faar født Sommer og Vinter, samt kil Hsitiderne en Kage (o: et Brod) og en Ost. Karlen faner i nogle Egne lignende Tillæg til Lon og desuden Væmmel (o t Vadmel) til Troie og Buxer, men i det østlige Land er det meget afskaffet. Paa Hovcdgaardene er Lsnncn noget hoicrc, men der bortfalde hine Tillæg. Pigerne ere ofte vansieliqece at faae end Karlene, da mange af dem sidde hjemme med Bern ved Brystet. De lade sig ofte fæste for Sommeren alene, hvorved de kunne finde god Regning, da de faae for samme ligcsaa stor Lsn som for hele Aaret, og de da, naar de have Slægt- ninger, hos hvem de faae Foden, kunne arbcidc en Deel for sig selv. Hnnsmændene gjsre Tjeneste hos Gaardmcendcne i stens Tid, for at faae deres liden Iordlod ploiet, og ba rcg- nes en Høstdag af Mand og Kone for et Plovbecd (o; en halv Dags Ploining), eller og for Penge, som da pleicr at være for en Meier 4 Rbdlr. og for cn Opbinber 3 Rbdlr. (19*) .