Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I r
, . 309 '
re re, som endog ved dette Amts Kyst kan spores, hvilket vist-
nok gjor, at Aalene kunne sijclne deres Fjenders Redsiabcr og
bortskræmmede forstikke sig i Mudderet. Sildefiskeriet 1826
var meget godt, men pludseligt kunde ei Vandflodens Virkning
indtræde, og at det i nærværende Efteraar 1827 har været me-
gct (let, maa vel fornemmcligen tilstrives del rolige Veirlig,
som har holdt Sildene og nogle Aalearter ude i Kattegat.
Det er destovcerre vist, at Havets Indbrud, om ei vil ødelæg-
ge, saa dog i Tiden meget vil forringe Fjordfiskeriet,> da det
er det stille strsmfri Vand, den frodige Vegetation paa dens
fede lerede Bund og den Mængde i det ferske Vand avlede
Insectcr, som gjsre Fjorden til fjært Opholdssted for Trækfi-
ske nc, og dette, tilligemed at dens Vand er mildt og lidet salt,
gjor, at ogsaa andre Fiste der trives vel. Naar Kanalens
Dybde tiltager, vil Fjordens stille Vande blive forstyrrede og
salte, Planterne henvisnc, og Bunden bedækkes med Sand.
Efter min Mening vilde det have været saare gavnligt, om
ved Havets forste Indbrud Kanalens Indlob var blevet til-
stoppet; thi ligesom Kreaturernes Græsgange inddæmmes for
Havet, saaledes fortjener vel og et saa ovcrflodigt Fødested
for Fisiene nt beskyttes. Nu, cfterat Indløbet er saa betydc-
ligcn udvidet og fordybet, maa man vel destovcerre ansee Til-
stopning eller Afledning for umuclig.
Jovrigt er der i Landets mange Aaer og et Par Ind-
soer Aal, Gedder, Karndscr og Aborrer m. v.; Krebs findes
i c il Aa i Brovst Sogn og ved Dronninglund; blot Karper
have vi ei: der stal være ansiillet Forseg med at forplante
dem hertil, men det har ei villet lykkedes; det er endog blevet
til et Ordspil: "Grever og Karper ville ei trives i Vcndsys-
sel." Jeg maa tilsiaae, at jeg er kjcndcr, hvad Forsyg man i
Henseende til de forste har anstillcl; men vist er det, at her
nu hverken er Grever eller Karper.
Jagten afgiver kun lidet til Handel, men dog bor jeg
ei forbigaac at omtale den. Af stort Vildt sindes enkelte i
Dronninglttttd Storflov, Sæbyegaard og Baggcsvogn, maasiee
ogsaa nogle i Voergaard og S tag sied Skove. Her crc mang-
foldige Harer, hvoraf de i Klitten ere de lækkrcste. As Rov-