Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
r
■ - -
■
310
dyr haves her Ræve, Grævlinger, Odder, Maar, Vceselcr, Lee,
katte og Ildere. De forste ere her især i Mængde; de ere
meget dristige, og tilaars bide de Gjæs, Lam, ja stundom
Faar; det er bemærket, at de om Foraarct, næsten altid to i
Felge, fælde ikke saa Harer. Af Glenter og Hsge gives saa.
9rne sees stundom paa Kysten at gjore Jagt efter Strandfugle.
Isvrigt haves Naigjers, Graagjæs, 2Ender, Brokfugle, Snep,
per, Bekkasiner, Agerhøns og Pommerantsfugle; ved Skagen
er Fangst af Strandmaager en liden Erhvervskilde, og i Vild-
mosen samt en Moft i Dronninglund Sogn opholde sig Ur-
hens. I strange Vintre, naar Bønderne kunne siyde Harer i
deres Kaalhavcr, sælges Skind i Tusindtal; Kjobmænd betale
48 ß. for Stykket. Af Ræveskind sælges ei faa, saa og nogle
Skind af Maar, Ildere og Odder. Med Undtagelse af faa
Sogne, er Jagten i Hjørring Amt Kongens, og blev 1817
bortforpagter for 10 Aar. Det forekommer mig, al Tilladelse
for Selveiere til at udøve Jagten paa egen Jordlod, om den
end ikke er indhegnet, var ønskelig. *Iagt er uden Tvivl en
gavnlig Morflab for Bonden, der hærder hans Legeme, over
hans Hic og gjor ham stikket til at værne for Landet. Hvad
nicest indvendes, er nok Vildtets Udryddelse, men jeg troer
just, at naar Jagten var Selveiers Eiendoin, forebyggedes den
meget bedre end nu, da det er meget sædvanligt, at Bonden i
sirænge Vintere lokker Harerne ind i Kaalhaverue, ved at ud-
sætte Kaal i en Linie fra Havediget ud paa Marken, saa nt
han i otte Dags Tid kan skyde 30 å 40 Harer; hvilket For-
pagteren af et vidtløftigt Iagtdistrict, som aldrig har Skytte
— det vilde ei heller betale sig — og selv har meget andet at
tage vare, ei saa let kan forebygge; ja det kan endog for be,
frygtes af den, der paa 10 Aar har forpagtet den, end af
den, der er Eier, og skal efterlade den til sine 2lrvinger. —
Alt hvad den Kongelige Jagt 1826 indbragte var 235 Rbdlr.
84 ß. S§lv.
En Binæringsvei er Teglbrænderi. Et saadant har Ven,
ncberg Herred ved Hjørring, som leverede 1826: 140,000 Mnur-
stecn øg 25,000 Tagstcen, og et andet ved Lnndergaard i St.
Hans Sogn, hvor 1325 brandtes 110,000 Muursteen øg 15,ooo