Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

316 være. Den ndkrævcr saa liden Bekostning og saa ringe Ar, beide, og Amtets Heder med deres Lyngblomster afgive saa ri- gelig og kjær Fode for Bierne, at man maa forandre sig over, at den endog er mere i Af- end Tiltagende. Man anfører som Grund: Hedernes Opdyrkning, Skovenes ødelæggelse, Sandflugt og Vesterhavets Storme; men Ploven har endnu levnet uhyre Hedestrækninger, Hxcn har dog skannet adskillige ret smukke Stykker Skov i de østlige Egne, og Sand og Storm fare dog et i lige Mængde og med lige Styrke hen over det ganske Land. Efter de af Videnskabernes Selskab udgivne Kortcr har Amtet 65 Vejrmøller og 62 Vandmøller. I 17 Moller ere indrettede Grnbcvcerker, som svare i Afgivt til den Kongelige Kasse 170 Rbdlr. Solo, om hvilke iovrigt er talt i 15de Af- deling, som og om de herværende Stampcmsller i 23de Afde- ling. En Sangmolle er indrettet i Loskovad i Raabcrg Sogn, af den tænksomme Bonde Jens Christensen, og er i megen > Virksomhed, da Skibe jevnligen strande paa Kysten med Tom- mer. ) Livcraa Molle presses Olie, som afsættes baadc i Omegnen og i Aalborg; der modtages alt det Hsrfro og Frs af Agerkaal, her kaldet Bygfro, som tilbydes. 1825 pressedes 2500 Potter; urctteligen brnges Oliekagerne til Brændsel. I hele Hjørring Amt er ikke et eneste Ralkbrænderi, og man bruger Kalk fra Gndumlnnd og fra Norge. Der findes ci heller Kalkjord i Amtet uden i Hsterhan Herred i Byerne Broust, Vesterby, Zanum og Attrup ved Kokkedal; da her just ei er Mængde af Torv, kunde et Kalkbrænderi ci være stort, men dog forsyne Egnen med Kalk til Vnrfning, uden at Gaarden nogensinde flnldc komme til at savne den fornødne Ildebrændscl. Paa sine Steder knnde og tykke Lag Musling, skaller give Material til Kalkbrænderi. Om Bondestandens Bi'fortjeneste ved FruentimmerncL Vævning, og enkelte Steder ved at Mandfolkene flette Knrvc, Siv, Hestepudcr, tildanne Vogntommer og Træsko er talt i 2Zde Afdeling om Industrien i Amtet. Ei faa Bonder ernære sig som Skræddere, Skomagere, Snedkere, Tækkemand, Smedde, Hjulmcend o. s. v. Da Len-