Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
317
delboercn er eftertænksom og stadig, anscer jeg ham for særde-
les duelig til at lære Haandværker, og med Forundring har
jeg scet, hvorvidt mangen Bonde liden Vejledning har bragt
det i Kunstfærdighed. Saaledcs levede i Schibsby en Mand,
som heed Jacob Dam, der sammensatte meget brugbare Stuc-
uhre, som stobtc gode og ret smukke Kanebjcldcr og store Kir-
keklokker, uden at have nydt Undcrviisning i nogen af Dele-
ne, og dog vedblev trolig at gaae bag sin Plov. Paa Acland
er en Hunsmand, som forfærdiger meget gode Violiner; han
har lært det under sit Fangenskab i Engelland, hvor man isv-
rigt lod Dunsten lide megen Nod, ja stundom Hunger, som
synes at staae i Modsigelse med Engellændernes forroste "Libe-
ralitet." I Byen Lyttgsaa i Albek Sogn dode for 11 Aac
siden en Bonde, Peder Pedersen Kok, der ved Læsning og
egen Eftertanke havde erhvervet sig megen Kunstfærdighed.
Han sammensatte gode Stnenhre; for afdøde Kammerherre
Reetz Totl indrettede han et Gaardnhr paa Gavns i Sjæl,
land paa cl Sted, hvor Uhrmagcrne i Kjobenhavn havde er-
klæret det umneligt at anbringe det, og flille sig meget vel der-
vcd; han arbejdede ret godt i Selv, cg havde lært sig til at
fiikke Signeter i Sølv og Messing, hvilket han gjorde med
sjclden Præcision. Kunsten at fli60 Signeter i Agat killistcde
han sig, da han var i Kjobenhavn, for at tale med Kammer-
herre Reetz Tott om bemeldte Gaarduhr, paa saadan Maa-
ke, som mig er meddelt af en hæderlig Mand, der nsie kjendte
dette Genie: Han gik til en der anscet Signctstikkcr, anstillede
sig meget ccnfoldig og nvidcnde, og begjcrte et Signet stukket;
da han teede sig ydmyg og hoflig, anhortc Kunstneren ham med
Taalmodighed, og besvarede hans ligesom i Eenfoldighed gjorte
Spsrgsmaale; terpet) undcrrettcdes han om, al Agaten blev
siebet med pulveriserede Diamanter, hvorledes disse skjsrgjor,
tes, og om hele Slibemaskinens Construction og Brug. Da
denne List saaledcs var lykkedes, lagde han strar efter sin
Hjemkomst Haand paa Værket og forfærdigede selv en Slibe-
maskine; vor Bonde kjobte Diamanter, og bragte det med
Flid dertil, at han knndc levere Signeter i Agat, som ei stode
tilbage for det bedste Arbeide uden i smagfuld Anordning. —