Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

318 Dog en saa opfindsom, skarpsindig og utrættelig Mand er in- gen Sjeldenhcd her; men meget var det nt on ske, at saadanne Genier maatte bemærkes af Mænd, hvis Stilling gav dem Lejlighed til at bringe dem frem, og lade dem uddanne. En — Næringsvci, som Kystbcbocrne have, er at bjerge Skibbrudnes Gods. Vel omgaaes dc ei de Ulykkelige uretfærdigt.: "De cre gode Folk, hvorvel man ei kan nægte, I gamle Dage de jo vare slemme Knægte." men de cre dog ei saa aldeles fremmede for deres Forfædrcs Skjodcsynd, at jo strængt Opsyn er nødvendigt. Mange Kyst- boere have deres bedste Fortjeneste af Bjergning, saa at paa dem vel kan anvendes hvad vor muntre Holberg gav Anholte, ren i Munden: "Indbyggerne hver Dag for Søfolk stedse beder, At see dem her paa Land. De ofte blir bsnhsrt; Thi et og andet Skib, blir lykkelig hidfort." To Nceringsvcie paa Landet har jeg endnu at nævne i Landprang og Forprang samt Brcendeviinsbrænderi. Saa- lcenge de cre forbudne, maatte man meget ønske, at et aarvaa- gent Opsyn gjorde det umueligt at drive dem, og at Egennytte eller utidig Medlidenhed ikke gjorde det alt for vansieligt for Angiverne nt blotte Lovens Overtrædere. Landprang er isv- rigt til Fordeel for Bonden, som kan faae hvad han behøver uden tidspildende Reise til Kjobsiaden, og ei til Skade for Kjsbstæderne, naar Varerne der kjobes, men vel uaar de cre kjsbte dirccte af fremmede Handlende, som ofte er Tilfælde i Venncberg og Børglum Herreder, hvor norske Skippere fald- byde deres Varer. — Den her med Landprang forbnndne Forprang er ligcsaa fordcclagtig for Bonden, som da har urer- mere Afsætning for sine Prodnctcr, og ei GrMid til at klage, om han faacr lidt mindre for dem, end i Kjsbstæderne; her i Amtet lide ei heller disse derved, da Forprangcrnc almindclig- viis cre deres Agenter, som samle Partier for dem, som de selv vilde have Vansielighed ved at opspsrge og samle til den Tid, de behøvede dem. — Hvad Brænderierne angaacr, er der sagt saamegct, at det vel maatte synes overflødigt, videre at udlade sig herom; da imidlertid Skade eller Gavn af deres