Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
21 RakkeSy øg Sellstrnp ere lavere, og Serridslcv Sogn har kun nogle enkelte hole Strsg, men det Sydostlige af Jerslev Sogn, de vestlige og sydlige Sogne: Ostcrbrsnderslcv, Ve- stcrbronderslev, Vraac, Emb, Tolstrup, Thise, Vrensted, Børglum, Fureby og Lyngby danne cn Flade, hvoraf de syd- lige Dele af Vesterbrsnderslev, Tolstrup og Thise Sogne tilligemed noget af Kjcer Herred udgjsre Vildmosen. Over hiin vidtløftige Flade hæve sig kun enkelte Bakker, men nogle af dem vgsaa til betydelig Holde, nemlig: Boclhsi, hvorpaa Borglumkloster, og Thise Bakke, hvorpaa Thise Kirke ligge. Disse tvende og tsær den sidste, sees derfor i vild Afstand, og fra alle Sider. Som Folge af denne Situation, har dette Herreds syd- vestlige Deel Rigdom paa Enge og Kjcer, ligesom den nord- lige og ssilige Deel ei heller har Mangel. Vraae, Emb, Børglum øg noget af Taars Sogn har mindst Eng, og det store Ierslev Sogn vel betydelige Kjcer, iscer i Sydvest, men med Undtagelse af nogle Gaarde midt i Sognet og nogle Strsg langs den sondre Grændseaa, total Mangel paa Eng- bund. Af Hovcdgaardcne har Borglumkloster, Hjermidslev, gaard og Hammelmose betydelig Engbund, til den forste bjer- ges i Almindelighed henimod 1000 Læs Hoe. e. Det langs med Vesterhavet liggende Zvetbo herred er cn Fortsættelse af nysbesirevne Herreds Flade, som blot hce, ver sig i det nordlige Ingstrup Sogn, og har Bakkerne Dal- bak, Langbak, og Bjerget; Nørre Saltum Mark ligger noget hoit og Gjol Land er i Midten noget hoit og har cn steil Bakke, Bjerget kaldet, i Sydvest; ogsaa har Sandflugten i £une Sogn langs Havet dannet nogle Forhøjninger. Med Enge er Herredet kun sparsomt begavet, thi i det nordlige Ingstrup Sogn cre de meget tore, Alstrup, Hjer- midslev og Hnne Sogne have liden og maadelig Engbnnd, Saltum Sogn ci megen, uden langs Ryaa, fom gjor det ost, lige Skjel mod Ietzmark Søgn, hvilket ogsaa har sine faa Enge ved samme Aa. f. Aslerhan herred har t det nordlige Tranum Sogn, fom lig.ger langs Vesterhavet, en vidtløftig Strækning hoie