Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

22 Ba^er, som yde de sydøstlige Sogne god Beskyttelse. Af disse er Broust Sogn fladt, indtil det ved Bratsiov, som ligger nær dets vestlige Grændse, noget hoiner sig, Torslev Sogn meget bakket, Haverslev Sogns nordlige Deel, som indbefatter Tannerup Byes Marker og steder til Bratbjerg i Tranum Sogn, højtliggende, og s)eland, i Liimsjorden, blot ved en Dæmning forenet med Fastlandet, er i Midten hoit- lrggcnde og har ved den sydlige Kyst en steil Bakke, som kaldes Bjerget — en Beliggenhed, som saaledcs aldeles ligner det yst, ligere liggende for ommcldte Gjol Land. Den øvrige Deel af Herredet er temmelig flad. Hsterhan Herred har endnu rin, gere Hybjergning end Hvetbo; thi Haverslev og Bcistrup Sogne har aldeles ingen Engbund, men vel Kjær langs Fjorden til Uddrift; i Aggersborg Sogn har blot Aggcrsborg- gaard, i Skræm Sogn Aalegaard, i Svcnstrnp Sogn Son- dcr- og Norreflovsgaard og i Torslev Sogn den Hans Maje- stæt tilhørende Hovedgaard Kokkedal, Hobjergning. Bsnder- godset hertil, som udgjor Resten af Sognet, har næsten ingen Engbnnd, men et — hidtil ubenyttet - Kjær. Noget bedre er Lcrup og Selaud forsynet; meget bedre Tranum Sogn; men ypperlig Hsbjergning har Herredets østligste Broust Sogn,' hvor der er Overflod af Eng som og af Kjær. Saadan er Beliggenheden af dette vidtløftige Amt; men Tn li be vi nu gaae tilbage i Oldtiden, og sane vi da hen over de beskrevne Egne — sikkerligen vilde vi da see en ganske anden Udstrækning og en anden Retning af Bakker og Dale; mange Egne, som nu cre nøgne, vilde da vise sig beklædte med Skove og hvor nu Hirden udstrækker sin brune Flade dyrkedes mueligen da Korn.*) En Natur-Revolution maa have forstyrret altH hvilket og den gamle Geograph Strabo__ som levede omtrent for 1700 Aar siden, anfører som Grnnd til Cimbrernes Udvandring; hvilken, om vi skulde antage en srnndig Lærds Mening,**) indtraf 350 Aar fyr Christi F§d- *) Den græske Kjøbmand Pytcheas fandt jo 300 Aar for Christi Fødsel Agerdyrkning i Norge, saa meget fgx maa den have været udbredt i det sydligere Danmark. **) Suhm om de nordiske Folks Oprindelse p. 247.