Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER. 93 kalder Preyer »Protektionsstreger«, og han paastaar at have set dem udvikle sig i kort Tid hos Folk, der kom i den Situation, at de kunde protegere. Stregerne lade sig aabenbart ogsaa let forklare som grafiske Udslag af protegerende Haandbevægelser. Men andre Grafologer ville slet ikke indrømme dette Tegns Rigtighed; L. Meyer kalder den i Fig. 103 viste, lange tilbagegaaende Streg for Protektionsstreg. Begge Dele kan have sin Rigtighed, da der ikke er nogen Nødvendighed for, at saa -kom- plicerede sjælelige Tilstande, som Talen her er om, skulle give sig Udslag paa samme Maade. Besynderligt .er det, at Grafologerne ikke selv faa en Fornemmelse af, at det er galt fat med nogle af disse Fortolkninger. Den vandrette, lige Endestreg, der er vist i Fig. 104, opfattes saaledes af samme Grafolog som Tegn paa meget forskellige Karaktertræk; snart skal den betyde Ødselhed, snart Mistænksomhed og saa igen Retsindighed. Man gør nu fortvivlede Forsøg paa at finde nogen For- skel i Formen af disse Streger eller Forholdene, hvor- under de forekomme, for i de enkelte Tilfælde at kunne afgøre, hvad Stregerne egenlig skulle betyde. Men disse Sondringsforsøg lykkes naturligvis ikke af den nærliggende Grund, at forskellige Følelser hos forskellige Mennesker kunne have samme grafiske Udtryk. Der vil ikke være nogen Vanskelighed ved at fort- sætte disse Betragtninger endnu en rum Tid; der er ingen Mangel paa Stof. Men det allerede anførte maa sikkert være tilstrækkeligt til at vise, at der mellem Gra- fologernes Tydninger paa dette Omraade er netop den Uoverensstemmelse, som man ifølge Teorien maatte vente. Og noget Haab om, at dette i Tidens Løb skal blive bedre, er der næppe, saa vist som enhver plan Figur altid vil kunne være Projektion af uendelig mange tre- dimensionale Bevægelser. Af en Skrift med konstante Paahæng kan der derfor ikke drages andre, sikre Slut-