Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER.
93
kalder Preyer »Protektionsstreger«, og han paastaar at
have set dem udvikle sig i kort Tid hos Folk, der kom
i den Situation, at de kunde protegere. Stregerne lade
sig aabenbart ogsaa let forklare som grafiske Udslag af
protegerende Haandbevægelser. Men andre Grafologer
ville slet ikke indrømme dette Tegns Rigtighed; L. Meyer
kalder den i Fig. 103 viste, lange tilbagegaaende Streg
for Protektionsstreg. Begge Dele kan have sin Rigtighed,
da der ikke er nogen Nødvendighed for, at saa -kom-
plicerede sjælelige Tilstande, som Talen her er om,
skulle give sig Udslag paa samme Maade.
Besynderligt .er det, at Grafologerne ikke selv faa en
Fornemmelse af, at det er galt fat med nogle af disse
Fortolkninger. Den vandrette, lige Endestreg, der er vist
i Fig. 104, opfattes saaledes af samme Grafolog som Tegn
paa meget forskellige Karaktertræk; snart skal den betyde
Ødselhed, snart Mistænksomhed og saa igen Retsindighed.
Man gør nu fortvivlede Forsøg paa at finde nogen For-
skel i Formen af disse Streger eller Forholdene, hvor-
under de forekomme, for i de enkelte Tilfælde at kunne
afgøre, hvad Stregerne egenlig skulle betyde. Men disse
Sondringsforsøg lykkes naturligvis ikke af den nærliggende
Grund, at forskellige Følelser hos forskellige Mennesker
kunne have samme grafiske Udtryk.
Der vil ikke være nogen Vanskelighed ved at fort-
sætte disse Betragtninger endnu en rum Tid; der er
ingen Mangel paa Stof. Men det allerede anførte maa
sikkert være tilstrækkeligt til at vise, at der mellem Gra-
fologernes Tydninger paa dette Omraade er netop den
Uoverensstemmelse, som man ifølge Teorien maatte vente.
Og noget Haab om, at dette i Tidens Løb skal blive
bedre, er der næppe, saa vist som enhver plan Figur
altid vil kunne være Projektion af uendelig mange tre-
dimensionale Bevægelser. Af en Skrift med konstante
Paahæng kan der derfor ikke drages andre, sikre Slut-