Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

92 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. viklede, og de røbe sig derfor i Skriften ved de tilbage- gaaende, mod Individet vendte Træk. Dette er meget sindrigt; men uheldigvis kunne de selv samme Bevægelser være Udtryk for en Trang til at trykke andre Mennesker til sit Bryst, til at omfavne og kærtegne. Og Skæbnen vil nu, at Egoismesløjfen i sin fuldstændige Form, som Fig. loi, sjældent forekommer hos andre end gamle, enligstillede og opofrende Damer, hvor netop de sym- patiske Følelser ere stærkt fremherskende. Naturligvis kan man forklare al Sympati som skjult Egoisme, men om man har nogen Glæde af den Slags tvivlsomme filosofiske Fortolkningskunster i praktiske Forhold, er dog et stort Spørgsmaal. Grafologerne kunne her gøre saa mange filosofiske Krumspring, som de have Lyst til; det bliver dog et Faktum, at man af Egoismesløjfens Fore- komst i en Skrift ikke kan se, om den paagældende er stærkt selvisk eller meget opofrende anlagt. Samme grafiske Fænomen kan altsaa være Udtryk for ganske modsatte Følelsesretninger. Et andet Exempel af lignende Art er den ejendomme- lige svungne Opstreg, der er vist i Fig. 106. Efter nogles Mening betegner den Sans for det komiske, humoristiske, efter andres derimod er den Tegn paa en dyb Sorg eller Skuffelse, som Individet engang har havt og aldrig rigtig forvundet. Tegnet kaldes derfor af disse Grafologer for »Stregen gennem Livet«. Der er iøvrigt ingen Mangel paa slige Modsigelser. En lige, nedadløbende Endestreg, omtrent modsat rettet den opadløbende i Fig. 99, skal efter nogle Grafologers Mening være Tegn paa Resigna- tion ; efter andres Opfattelse betegner den selvsamme Streg Kamplyst — sat sapienti! Det kan nu heller ikke forundre os, at forskellige Grafologer for samme sjælelige Fænomen have fundet helt forskellige Tegn. Et Exempel herpaa er vist i Fig. 102 & 103. Saadanne lange Streger som i V (Fig. 102)