Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER. 91 trent ved hver anden Sætning. Det er sikkert denne uvilkaarlige Bevægelse, der sætter sig Spor i Skriftens lange, lige Endelser. Men ligesom selve den Bevægelse, hvorfra disse Endelser hidrøre, alt efter Omstændighederne kan være Udtryk for meget forskelligartede Følelser, saa- ledes maa ogsaa Endestregerne have en meget vexlende Betydning. Det er derfor ganske ensidigt, om man i dem vil se et Tegn paa Stridslyst og Krakileri, hvilket mange Grafologer gøre. Og hvorfor skal denne lige Streg, naar den forekommer i Begyndelsen af et Ord, som Opstreg (Fig. 105), specielt have Betydningen Oppo- sitionslyst? Netop disse lige Opstreger forekomme meget jævnlig hos Forretningsfolk, der ere alt andet end oppo- sitionslystne. Hvorledes Grafologerne komme til den Slags Fortolkninger, véd man. De finde det grafiske Tegn hos en Del Mennesker, der have et saadant Karakter- træk, Stridslyst, Oppositionslyst osv., og saa slutte de, at Tegnet altid tyder paa disse Karaktertræk. Men Slut- ningen er ganske utilladelig, naar man ingen Garanti har for, at et og samme Tegn i Skriften kun kan hidrøre fra en bestemt Bevægelsestendens. Dette er nu, som vi have set, aldeles ikke Tilfældet; ja der er ikke engang noget til Hinder for, at et bestemt Tegn efter Omstæn- dighederne kan være Udtryk for nøjagtig modsatte Følelser. Et Exempel herpaa have vi i den bekendte Egoisme- sløjfe. Den viser sig som en Endestreg, der er mer eller mindre krummet tilbage mod det afsluttede Bogstav; Fig. 100 & 101 viser den i forskellig Udvikling. Michon fandt Tegnet hos forskellige store Egoister, og det blev akcepteret af alle følgende Grafologer. Preyer forklarede det i Overensstemmelse med sin Teori som Rudimenter af de barnlige Gribebevægelser. Netop hos Egoisterne, der søge at tilegne sig alt og at henføre alt til sig, maa disse Bevægelser indad mod Individet fortrinsvis blive ud-