Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER.
Preyer har ofret et stort Arbejde og en ikke ringe
Skarpsindighed paa at udrede disse Forhold; desværre
synes det hele at være spildt Ulejlighed. Mærkeligt nok
synes det aldrig nogensinde at være faldet den frem-
ragende Fysiolog ind, at hans Forehavende paa Forhaand
maatte betragtes som haabløst. Og dog ligger dette saa
nær. Alle vore Gestikulationer, alle Haandens og Armens
Bevægelser foregaa jo i det tredimensionale Rum, men
naar disse skulle give sig Udslag i Skriften, maa de pro-
jiceres, nedlægges, i Papirets todimensionale Plan. Deraf
følger ligefrem, at der strængt taget er uendelig mange
forskellige Bevægelser, der kunne aftegne sig paa nøj-
agtig den samme Maade paa Papiret. Ethvert enkelt Ud-
slag i Skriften bliver derved i en ganske overvældende
Grad flertydigt, saa at der ikke er noget som helst Haab
om, at det kan udredes, hvilken Bevægelse der har givet
Anledning til et bestemt grafisk Fænomen. Et lille Sving,
som hos ét Menneske skyldes én Bevægelse, der udløses
af en bestemt Følelsestilstand, kan hos et andet Menneske
skyldes en helt anden Bevægelsestendens og dermed i
sidste Instans en ganske anden Følelse. At disse teore-
tiske Betragtninger ere rigtige, fremgaar da ogsaa tydelig
nok deraf, at Grafologerne i højeste Grad ere uenige om
Betydningen af Tegnene, hvilket er saare let forklarligt,
naar samme Tegn i forskellige Menneskers Skrift har
forskellig Betydning. Vi skulle nu i Korthed gennemgaa
nogle hyppigt forekommende Former af Paahæng og
vise, hvor vexlende og usikker den Betydning er, som
man har tillagt dem.
Kender man et Menneske, og véd man, at der er
visse Gestus, han stadigt benytter sig af, saa er det
sjældent vanskeligt at finde i al Fald smaa Antydninger
deraf i hans Skrift. Fig. 99 (Tav. XVI) er et godt
Exempel herpaa. Autor havde den, i det mindste her
tillands, ret sjældne Vane at trække paa Skuldrene om-