Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
90 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Preyer har ofret et stort Arbejde og en ikke ringe Skarpsindighed paa at udrede disse Forhold; desværre synes det hele at være spildt Ulejlighed. Mærkeligt nok synes det aldrig nogensinde at være faldet den frem- ragende Fysiolog ind, at hans Forehavende paa Forhaand maatte betragtes som haabløst. Og dog ligger dette saa nær. Alle vore Gestikulationer, alle Haandens og Armens Bevægelser foregaa jo i det tredimensionale Rum, men naar disse skulle give sig Udslag i Skriften, maa de pro- jiceres, nedlægges, i Papirets todimensionale Plan. Deraf følger ligefrem, at der strængt taget er uendelig mange forskellige Bevægelser, der kunne aftegne sig paa nøj- agtig den samme Maade paa Papiret. Ethvert enkelt Ud- slag i Skriften bliver derved i en ganske overvældende Grad flertydigt, saa at der ikke er noget som helst Haab om, at det kan udredes, hvilken Bevægelse der har givet Anledning til et bestemt grafisk Fænomen. Et lille Sving, som hos ét Menneske skyldes én Bevægelse, der udløses af en bestemt Følelsestilstand, kan hos et andet Menneske skyldes en helt anden Bevægelsestendens og dermed i sidste Instans en ganske anden Følelse. At disse teore- tiske Betragtninger ere rigtige, fremgaar da ogsaa tydelig nok deraf, at Grafologerne i højeste Grad ere uenige om Betydningen af Tegnene, hvilket er saare let forklarligt, naar samme Tegn i forskellige Menneskers Skrift har forskellig Betydning. Vi skulle nu i Korthed gennemgaa nogle hyppigt forekommende Former af Paahæng og vise, hvor vexlende og usikker den Betydning er, som man har tillagt dem. Kender man et Menneske, og véd man, at der er visse Gestus, han stadigt benytter sig af, saa er det sjældent vanskeligt at finde i al Fald smaa Antydninger deraf i hans Skrift. Fig. 99 (Tav. XVI) er et godt Exempel herpaa. Autor havde den, i det mindste her tillands, ret sjældne Vane at trække paa Skuldrene om-