Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER. 89 nede paa at pynte Skriften. Da de tilmed som oftest forekomme i Forbindelse med Kalligrafi, der dog ogsaa, selv hvor den optræder som Haandskrift, gør Fordring paa at virke tiltalende, saa synes Grafologerne unægtelig at have Ret i den Antagelse, at saadan pyntelig og snørklet Skrift er Tegn paa Behagelyst og Forfængelighed. Da det nu erfaringsmæssig saa godt som udelukkende er Damer og Handelsmænd, hos hvem man finder den Art Skrift, saa synes dette ogsaa at tale for Forklaringens Rigtighed. — Antage Snørklerne ganske bizarre, menings- løse Former (Fig. 26 & 98), saa at de ikke kunne tænkes beregnede paa at gøre et Skønhedsindtryk, saa maa de nærmest opfattes som Tegn paa Exaltation, Affektation og Forskruethed, og denne Fortolkning shar sjældent eller aldrig Fejl. Vende vi os nu til den behængte Skrift, saa tyde alle Omstændigheder paa, at man i dens forskellige Paa- hæng maa se Udslag af uvilkaarlige Bevægelsestendenser. For det første ere disse Overflødigheder enkle, lidet kom- plicerede, saa at de i hvert Fald kunne frembringes uden nærmere Overlæg fra den skrivendes Side. Dernæst ere de stereotype, uden større Formrigdom, hvilket ogsaa taler for, at de ere Udslag af konstante Bevægelsestendenser. Endelig finder man dem meget hyppigt i hurtig, flydende Skrift, hvis hele Form tyder paa, at den skrivende ikke paa nogen Maade forsætlig vilde spilde sin Tid med Vidtløftigheder, jvf. f. Ex. Fig. 38 (Tav. VII). Alt dette i Forening viser, at vi her have at gøre med Udslag af Bevægelser, der uvilkaarligt løbe med, naar den paa- gældende skriver, ligesom de ogsaa uvilkaarligt vilde løbe ind med, naar han talte. Spørgsmaalet er altsaa nu blot dette, om det i de enkelte Tilfælde kan afgøres, hvilke Følelser disse Bevægelsestendenser maa antages at være Udtryk for.