Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

88 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. 103—106. I Modsætning hertil viser den anden Klasse Haandskrifter en langt større Variation i Snørklerne; disse ere for det første gerne mere komplicerede, og der- næst ser man dem ofte indenfor en og samme Haand- skrift stærkt varierede i Form, saa at et bestemt Bogstav næppe forekommer to Gange udpyntet ganske paa samme Maade i samme Brev. En saadan Formrigdom faar man naturligvis ikke let Indtryk af i de korte Skriftprøver, som her have kunnet medtages, men Antydninger deraf vil man dog finde i Fig. 20, 22, 63, 89, 90 & 98. Det er denne Art Skrift, som Grafologerne fortrinsvis pleje at kalde »snørklet«. Nogen skarp Grænse er der naturligvis ikke mellem de to Klasser, den behængte og den snørk- lede Skrift. Man kan f. Ex. finde Skrift med ret kom- plicerede men stereotype Former (Fig. 20), og desuden kan i samme Haandskrift forekomme baade enkle og kom- plicerede Former af Snørkler (Fig. 20 & 22). Men det er aabenbart mindre væsenligt, om en given Skrift helt kan henregnes til den ene eller den anden Klasse; Hoved- vægten ligger, som vi strax skulle se, udelukkende paa, om det kan afgøres, af hvad Art de forekommende Snørkler ere. Vi undersøge nu hver af de to Typer for sig. Snørklet Skrift i snævrere Forstand, med komplicerede Snørkelformer og ofte stor Formrigdom, er hyppigst til- lige kalligrafisk, jvf. Fig. 20, 63, 89 & 90, men den be- høver ikke at være det (Fig. 98). Den store Afvexling i Formerne og den Omstændighed, at Snørklerne gennem- gående ere ret komplicerede, viser tydelig nok, at alle disse Overflødigheder ikke kunne være rent uvilkaarlige Følelsesytringer. Bogstaver som P i Fig. 90 og D i Fig. 98 kunne, alene paa Grund af den Tid, de nødven- digvis kræve, ikke frembringes uvilkaarligt; det er Kom- positioner, der kunne være mer eller mindre smagfulde, men som fra den skrivendes Side sikkert altid ere bereg-