Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER. 87
den løftede Stemning, et Bogstav (g) med en fast uhyre
Hale. Man kan altsaa selv hos Folk, der normalt skrive
en ganske enkel Skrift, under særlige Forhold — især
Affekterne Glæde og Vrede — finde grafiske Følelses-
ytringer i Form af Snørkler. Dette taler aabenbart i høj
Grad for den hele Opfattelses Rigtighed, da det fortrins-
vis er de nævnte Sindstilstande, der give Anledning til
livlige Bevægelser.
Den snørklede Skrift vil altsaa, efter hvad vi have
set, forekomme hos Mennesker, der ikke lægge an paa
eller overhovedet ikke kunne hæmme de uvilkaarlige,
ydre Følelsesytringer. Men er alt overflødigt Paahæng
paa Bogstaverne saaledes kun grafiske Udslag af for-
haanden værende Følelser, saa er det en ret naturlig og
nærliggende Tanke, at man af Snørklernes Form kan
slutte sig til de bestaaende Følelsestilstande. Dette vilde
have saa meget større Udsigt til at lykkes, hvis man hos
forskellige Mennesker kunde finde typiske Former, der
naturligt maatte opfattes som Tegn paa bestemte, hyppigt
fremherskende Følelsesretninger. Gennemgaar man nu
med dette Formaal for Øje et større Skriftmateriale, saa
vil det næppe undgaa Opmærksomheden, at al snørklet
Skrift efter Snørklernes Form kan deles i to Klasser. I
den ene Klasse Haandskrifter finder man for det første,
at Snørklerne kun have ganske enkle Former, indskrænke
sig til retlinede eller noget bugtede Opstreger og Endelser.
Desuden er det kun en enkelt eller nogle faa Former,
der stadigt gaa igen indenfor hver enkelt Haandskrift.
Hos de forskellige Mennesker kan alt dette »Paahæng« af
Opstreger og Endelser have ret forskellige Former, men
i den enkelte Haandskrift er det stereotypt, der er ingen
Afvexling; selv ved ganske forskellige Bogstaver gentager
det samme Sving sig med kun ringe Forandring. Exempler
paa denne Art Skrift, som man kunde kalde »behængt«,
ere givne i Skriftprøverne Fig. 2, 21, 23, 42, 99—101,