Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER. 87 den løftede Stemning, et Bogstav (g) med en fast uhyre Hale. Man kan altsaa selv hos Folk, der normalt skrive en ganske enkel Skrift, under særlige Forhold — især Affekterne Glæde og Vrede — finde grafiske Følelses- ytringer i Form af Snørkler. Dette taler aabenbart i høj Grad for den hele Opfattelses Rigtighed, da det fortrins- vis er de nævnte Sindstilstande, der give Anledning til livlige Bevægelser. Den snørklede Skrift vil altsaa, efter hvad vi have set, forekomme hos Mennesker, der ikke lægge an paa eller overhovedet ikke kunne hæmme de uvilkaarlige, ydre Følelsesytringer. Men er alt overflødigt Paahæng paa Bogstaverne saaledes kun grafiske Udslag af for- haanden værende Følelser, saa er det en ret naturlig og nærliggende Tanke, at man af Snørklernes Form kan slutte sig til de bestaaende Følelsestilstande. Dette vilde have saa meget større Udsigt til at lykkes, hvis man hos forskellige Mennesker kunde finde typiske Former, der naturligt maatte opfattes som Tegn paa bestemte, hyppigt fremherskende Følelsesretninger. Gennemgaar man nu med dette Formaal for Øje et større Skriftmateriale, saa vil det næppe undgaa Opmærksomheden, at al snørklet Skrift efter Snørklernes Form kan deles i to Klasser. I den ene Klasse Haandskrifter finder man for det første, at Snørklerne kun have ganske enkle Former, indskrænke sig til retlinede eller noget bugtede Opstreger og Endelser. Desuden er det kun en enkelt eller nogle faa Former, der stadigt gaa igen indenfor hver enkelt Haandskrift. Hos de forskellige Mennesker kan alt dette »Paahæng« af Opstreger og Endelser have ret forskellige Former, men i den enkelte Haandskrift er det stereotypt, der er ingen Afvexling; selv ved ganske forskellige Bogstaver gentager det samme Sving sig med kun ringe Forandring. Exempler paa denne Art Skrift, som man kunde kalde »behængt«, ere givne i Skriftprøverne Fig. 2, 21, 23, 42, 99—101,