Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
86 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Dernæst vil man ogsaa kunne finde denne Skrifttype hos de Mennesker, der vel have et kraftigt Følelsesliv, men ved Siden deraf en klar Forstand, som deres Livsvirksomhed fortrinsvis lægger Beslag paa, Folk, som i Tale mere maa lægge an paa at bevise end paa at overtale, og som derfor med Flid undgaa alt, hvad der kan rive Tilhørerne med. Vi komme med andre Ord ad denne Vej til et ganske lignende Resultat, som vore indledende, rent em- piriske Undersøgelser (se S. n —12) syntes at føre til: den enkle, snørkelfri Skrift forekommer fortrinsvis hos de Mennesker, hos hvem det logiske Ræsonnement er udviklet, for hvem det, i Tale som i Skrift, især kommer an paa at fremsætte sine Tanker saa kort, klart og koncist som muligt. Disse Mennesker have ingen Brug for Gestikulationer under Tale, og der er derfor hos dem ingen overflødige Bevægelser, der sætte sig Spor i deres Skrift. Men dernæst er der naturligvis mange Mennesker, som af andre Grunde vilkaarlig hæmme alle Følelses- ytringer, og atter andre, der ere saa flegmatiske, at Følelserne hos dem vanskelig ville give sig ydre Udslag — i alle Tilfælde bliver Resultatet altsaa en enkel Skrift. Interessant er det at lægge Mærke til, hvorledes Naturen kan gaa over Optugtelsen, hvorledes et Menneske, der normalt skriver en ret enkel Skrift, saasnart han kommer i Affekt, kan røbe sin Sindsbevægelse ved Snørkler, »skriftlige Gestikulationer«. I Fig. 1—6 er der givet tre forskellige Exempler herpaa, jvf. den nærmere Beskrivelse S. 5. Ogsaa Fig. 70 (Tav. XI) er meget karakteristisk. Det er tidligere paavist (S. 41 & 54), hvor- ledes her Linjeretning og Skriftstørrelse er i Harmoni, idet begge Faktorer variere i Overensstemmelse med de vexlende Følelser. Men ogsaa Skrifttypen forandrer sig tildels, ti medens man i de fire første Linjer (Depression og normal Sindsligevægt) forgæves leder efter overflødige Opstreger og Endelser, saa er der i femte Linje, under