Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER. 85 Skrifter, fordi Livet nu engang fører det med sig, at man maa lære at bøje af. Men har et Menneske blot en Smule Ben i Næsen, saa har han ganske sikkert ogsaa nogle Vinkler i sin Skrift. Enkel og snørklet Skrift. Det er fra det dag- lige Liv en bekendt Sag, at mange Mennesker vanskelig kunne udtale sig om noget — især hvis dette i mindste Maade sætter deres Følelser i Bevægelse — uden at led- sage Talen med mer eller mindre livlige Gestikulationer. Som oftest, i hvert Fald blandt de mere rolige Nordboere, indskrænke disse Gestikulationer sig til enkelte Hånd- bevægelser, men hos livligere Naturer, og især naturligvis hos Sydboerne, naar de komme i Affekt, kan man se ikke blot Hænder og Arme, men ogsaa Hovedet og hele Kroppen i stadig Bevægelse. Yderst mærkeligt vilde det nu være, om en saadan Forskel i Karakter eller Tempe- rament slet ikke satte sig noget Spor i Skriften. Hos det Menneske, der har en konstant Tilbøjelighed til at ledsage Ordet med talende Bevægelser, er man i det mindste — ifølge Preyer’s Lov — berettiget til at vente, at der ogsaa under Skrivningen indløber en Del ikke strængt nødvendige Bevægelser, der sætte sig et Spor paa Papiret, saa at Skriften med andre Ord bliver udstyret med noget overflødigt Paahæng, Snørkler. Paa den anden Side vil det Menneske, der under almindelige Forhold ikke røber sin Følelsestilstand ved nogen ydre Bevægelse, sikkert heller ikke gøre det under Skrivningen, saa at hans Skrift altsaa bliver enkel og knap, fri for alle Over- flødigheder. Gaa vi nu ud fra Rigtigheden af denne Betragtning, saa kunne vi altsaa vente at finde enkel, snørkelfri Skrift for det første hos de egenlige Forstandsmennesker, hos hvem Følelsen kun har et ringe Raaderum, som vanskelig komme i Affekt og, selv om det sker, formaa fuldstændig at beherske sig, saa at de ikke miste Sindsligevægten.