Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

84 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Dernæst skal det ved en Række Exempler belyses, hvor upaalidelige og indbyrdes stridende Grafologernes Paa- stande paa dette Omraade ere, naar de komme ind paa Enkeltheder, og hvorfor der ikke kan naas praktiske Re- sultater ved Hjælp af Preyer’s Lov. Rund og kantet Skrift. Den iøjnefaldende For- skel, som opstaar ved Kurvernes eller Vinklernes Over- vægt i Skriften, og som er lige saa fremtrædende i de latinske (jvf. Fig. 50 & 57) som i de gotiske Bogstaver (Fig. 68 & 69), maa naturligt være begrundet i den Maade, paa hvilken Individet i det hele taget udfører alle Bevægelser. Den blide, milde, sagtmodige og forsigtige, der nødig vil støde an, bøjer af, hvor det er nødvendigt for at undgaa Splid, og efter bedste Evne søger at ud- jævne Modsætninger, vil ogsaa i hele sit ydre Væsen bære disse Karaktertræk til Skue. Man kan ikke ret vel tænke sig en saadan Person træde op med en fast og larmende Gang, føre højrøstet og kommanderende Tale og slaa i Bordet for at give sine Ord Eftertryk — en saadan Opførsel vilde jo paa ethvert Punkt være i Strid med Individets hele Natur. Det ydre maa nødvendigvis være præget af det indre. Den blide og milde maa nød- vendigvis gaa forsigtigt, tale sagte, undgaa alle haarde og voldsomme Bevægelser — og i Skriften røber dette sig da ved, at alle de bratte Overgange, de spidse Vinkler, saa vidt mulig undgaas og erstattes med blødere Kurver. Den resolutte, haarde, strænge og hensynsløse, som hellere slaar til end bøjer af, vil ogsaa i Skriften røbe sit Væsen, idet han foretrækker Vinklernes resolutte Afbrydelser, der ganske stemmer med hans Natur. Naturligvis er det sjældent at finde Karakteren saa udpræget i den ene eller den anden Retning, som i de fire ovennævnte Skrift- prøver, men man vil dog sjældent have Vanskelighed ved at henføre en Skrift til den ene eller den anden Gruppe. Langt de hyppigste ere utvivlsomt de bløde, kurverige