Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES SÆRLIGE FORMER. 83 lagt alle disse Enkeltheder, er ikke vanskelig at huske. Hvis man derfor ved sligt »Tegntyderi« virkelig kunde faa et paalideligt Billede af den skrivendes Karakter, saa vilde den praktiske Anvendelse af Grafologien have naaet et Højdepunkt af Nemhed, saa at omtrent enhver kunde give sig af dermed. Til at danne sig et Skøn over en Skrift ved Hjælp af alle de andre grafiske Fænomener, som i det foregaaende ere behandlede, kræves der derimod ikke blot en betydelig Øvelse men ogsaa ofte en om- hyggelig Granskning, Udmaalinger etc., som ikke ere Hvermands Sag — ikke engang alle Grafologers. Trangen til Nemhed og Lethed har derfor sikkert spillet en be- tydelig Rolle i den Omhu, hvormed man har gransket Bogstavernes specielle Former. Alligevel ere de fleste »Opdagelser« paa dette Omraade saa godt som værdiløse, og det tiltrods for, at der ikke er nogen anden Del af Grafologien, hvis Teori er saa enkel og klar. Preyer’s Lov: at de individuelle Bogstavformer ere grafiske Udslag af de tilvante, af Individet hyppigst ud- førte Bevægelser, er sikkert uangribelig. Det er tidligere (S. 8—9) i Korthed paavist, hvorledes denne Sætning fremgaar som naturlig Konsekvens af alt, hvad vi vide om Bevægelsernes psykofysiologiske Forhold. Men selv om man altsaa tør sige, at Forklaringen paa alle indivi- duelle Afvigelser fra de kalligrafiske Normer er givet i denne Sætning, saa følger deraf dog ikke, at man fra en forelagt Skrift kan slutte noget om de individuelle Bevægelsestendenser, og endnu mindre om de sjælelige Tilstande, som fremkalde Bevægelserne. Saa længe man holder sig til typiske Former, gaar det endda an, men saasnart man kommer ind paa det rent individuelle og specielle, bliver der altfor mange Muligheder at vælge imellem, til at noget med Sikkerhed kan afgøres. Vi skulle nu i det følgende først gennemgaa enkelte typiske Fænomener, hvis grafologiske Betydning kan fastslaas. 6*