Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

82 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. blev dog kun paavist under Forudsætning af, at det var Papirets Stilling, der bestemte Skrifthældningen. Spørgs- maalet er altsaa nu, om det vedbliver at have sin Gyl- dighed ogsaa for de Tilfælde, hvor Skriftens Stejlhed skyldes Penneskaftets Retning. Det lod sig nemlig meget vel tænke, at man ved at vælge en passende Retning af Penneskaftet kunde producere Stejlskrift, uden at Be- vægelserne derfor i mindste Maade blev underkastet nogen Tvang. I saa Fald vilde den grafologiske Betydning af Fænomenet aabenbart kun have en meget begrænset Gyldighed. Saa vidt jeg kan skønne, er dette dog ikke Tilfældet. Hvorledes man end frembringer Stejlskrift, saa maa i alle Tilfælde Haanden komme til at ligge i Skriftlinjens Retning og hæmme Bevægelsernes Frihed. Ved den stærkt hældende Skrift vil Haanden derimod altid komme til at ligge under Skriftlinjen — ganske uanset, om Hældningen beror paa en Drejning af Papiret eller af Penneskaftet — og derved blive Bevægelserne langt friere. Den Forklaring, som vi ovenfor have givet af Skrifthældningens grafologiske Betydning, synes derfor ikke at lide nogen Indskrænkning, fordi forskellige andre Faktorer have Indflydelse paa Hældningen. Bogstavernes særlige Former. De Skriftejendommeligheder, som vi nu skulk til at undersøge, ere altid af Grafologerne bievne behandlede med særlig Forkærlighed. Selv Preyer ofrer Bogstavernes særlige Former en lige saa stor Plads som alle de øvrige grafiske Fænomener tilsammen. Denne Forkærlighed er forstaaelig. Endog en Begynder, der kun har læst en Ledetraad i Grafblogi, kan se, om i-Prikkerne staa højt eller lavt, om t-Stregerne ere lange og tynde eller korte og tykke, om Endestregerne bøje opad eller nedad osv., og den absolutte Betydning, som Grafologerne have til-