Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

4 INDLEDNING. Maade, hvorpaa Ejendommelighederne ere kombinerede, og den Styrke, hvormed hver enkelt fremtræder.1) For saa vidt det nu tør antages, at de nævnte Mod- sætninger i hvert Fald ere nogle af de mest fundamentale, saa maa disse ogsaa ventes fortrinsvis at præge sig i Haandskriften. Men ogsaa andre individuelle Ejendomme- ligheder, som ikke netop falde ind derunder, sætte sig utvivlsomt ligeledes et Spor. For et Menneskes Dannelses- trin har man saaledes til en vis Grad et Maal i Skrive- færdigheden; virkelig dannet vil man aldrig i vor Tid kalde den, der ikke skriver nogenlunde flydende. Lige- ledes maa Skønheds- og Ordenssans kunne spores i Skriften ligesom i alt andet, hvad et Menneske foretager sig. Paa den anden Side vil der ogsaa være mange psykiske Ejen- dommeligheder, der kunne være yderst karakteristiske for et Individ, men som aldrig ville røbe sig i Skriften, f. Ex. Sansernes Skelneevne og Pirringstærskler, Hukommelsens Omfang og Modaliteter (visuel, auditiv, motorisk) osv. Hvis man derfor ved et Menneskes Karakter forstaar alle de psykiske Ejendommeligheder, som særpræge det enkelte Individ, saa vil der ikke kunne være Tale om at bestemme Karakteren af Skriften; det er nærmest af den Grund, at Binet bestrider Grafologiens Mulighed.2) Men selv om Grafologien ganske sikkert aldrig vil kunne præstere alt, hvad man kunde ønske, saa vil man dog af den Grund ikke kaste Vrag paa den, hvis den ellers kan yde noget af Værdi. Hvorvidt dette er Tilfældet, om en Slutning fra Skriftejendommeligheder til Karaktertræk er mulig, i) At de saakaldte Temperamenter kun ere bestemte Kombina- tioner af enkelte af disse Karaktermodsætninger er paavist Høffding: Psykologi. 4. Udg. S. 380. Dog forekommer det mig, at der ogsaa maa tages Hensyn til Følelsernes Varighed ved Beskrivelsen af Temperamenterne. -a) Binet: Revue générale sur la graphologie. L’année psycho- logique IV.