Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

INDLEDNING. 3 at selv den flygtigste Tanke og Følelse sætter sig et Spor i den legemlige Tilstand; Hjærteslaget og Blodkarrene paavirkes deraf. Desuden ledsages enhver Følelse i det mindste af Tendenser til Bevægelser af de vilkaarlige Muskler, og selv om disse Tendenser hæmmes, saa kunne de næppe undgaa at sætte sig minimale Spor i Skrift- trækkene. Der maa altsaa foregaa en stadig Forandring i den legemlige Tilstand under den Tanke- og Følelses- vexlen, som nødvendig forudsættes under Skrivningen, og disse Forandringer maa uvilkaarlig præge sig i Skrift- trækkene. Men naar saaledes de forbigaaende Stemninger og Affekter give sig grafiske Udslag, saa er det i hvert Fald sandsynligt, at de konstante ogsaa gøre det. De store Karaktermodsætninger, som væsenlig ere afhængige af Følelseslivets Udvikling og konstante Følelsesretninger, tør derfor antages at sætte sit — altsaa blivende — Præg i Skriften. Uheldigvis lader Psykologien os her i Stikken, idet den langtfra er kommen paa det rene med, hvilke Modsætninger der betinge de væsenligste individuelle For- skelle mellem Menneskene. Et løst Udkast, blot baseret paa det daglige Livs Erfaringer og uden Krav paa Fuld- stændighed, er det dog ikke vanskeligt at give; til de væsenligere kunne vel regnes følgende Modsætninger: Overvejende logisk Ræsonnement — fremherskende Fantasi og Følelse. For Følelsernes Vedkommende: Stærke — svage, varige — hurtigt forløbende, over- vejende Lyst — fremherskende Ulyst. Endelig paa Handlingernes Omraade: Hurtighed — Langsomhed, Energi — Svaghed. Meningen hermed er, at man hos ethvert Menneske vil finde en bestemt Kombination af de nævnte — og desuden mange andre — Ejendommeligheder, saaledes at hans Karakter netop faar sit bestemte Præg ved den i*