Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

10 LIGHEDER OG FORSKELLE I HAANDSKRIFT OG KARAKTER. træde som fuldstændige men plumpe og uskønne Efter- ligninger af de kalligrafiske Forskrifter. Saaledes er Skriften hos Børn og udannede Personer, der mangle den for- nødne Færdighed i Skrivning. Fig. n (Tav. II) viser et Barns første Skriveforsøg, Fig. 12 og 13 (Tav. II) ere skrevne af to Tjenestepiger. Alle disse Skriftprøver have aabenbart det fælles, at de ere mislykkede Forsøg paa Skønskrift. Hvis derimod den fornødne Skrivefærdighed er tilstede, saa opstaar den anden Art af Afvigelser, naar Individet ikke vil have den Ulejlighed at udføre Normerne i alle Enkeltheder men former Bogstaverne frit, simpli- ficerer dem, saa at kun Bogstavernes Grundformer mer eller mindre korrekt gengives. En saadan Udvikling fore- gaar hos de fleste dannede Mennesker ganske langsomt paa det Tidspunkt, hvor det unge Menneske emanciperet sig fra den skolemæssige Skrift og tilegner sig en per- sonlig Haandskrift. Det Tidspunkt, paa hvilket dette sker, kan være meget forskelligt — for nogle Mennesker kommer det overhovedet aldrig — men det falder utvivl- somt sammen med Barnets Udvikling til en selvstændig, af Opdragerne uafhængig Karakter. Resultatet af denne Emancipation bliver en simplificeret, flydende Skrift, som den findes hos de fleste dannede Mennesker. Mellem de to Yderpunkter: Barnets første, anstrængte Skriveforsøg og den stadig skrivendes letløbende Haandskrift, ligger naturligvis alle mulige Overgange, som vanskeligt lade sig særskilt karakterisere. Et enkelt Trin, Halvdannelsen, er ofte særpræget ved, at Skriften er kalligrafisk, udført med Sikkerhed og Rutine, men med uskønne Former. (Fig. 14 Tav. II og Fig. 15 Tav. III). De franske Grafologer betragte de her omtalte For- skelle i Haandskrift som Tegn — ikke paa Forskelle i Dannelsen — men paa Grader i Intelligens1). Dette er l) Crépieux-Jamin: L’écriture et le caractére. Ed. 4. Paris 1896.