Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

 LIGHEDER OG FORSKELLE I HAANDSKRIFT OG KARAKTER. 11 selvfølgelig ganske utilladeligt. Mange kundskabsrige og dygtige Haandværkere skrive en udannet Haand, men Intelligens kan man dog virkelig ikke derfor frakende dem. Medens Dannelse i moderne Forstand forudsætter Skrivefærdighed, er Intelligensen derimod ganske uafhæn- gig deraf. Undersøger man nu et større Materiale af Haand- skrifter, hidrørende fra dannede, mer eller mindre betyde- lige Mænd: Politikere, Videnskabsmænd, Teknikere, Digtere, Musikere, Kunstnere, Journalister osv., saa viser det sig, at der ikke for hver enkelt Gruppe kan findes fælles Ejendommeligheder i Skriften. »Kaldsmærker« synes ikke at existere, i hvert Fald ere de til Dato ikke paaviste. Kun hos de bildende Kunstnere findes ofte — dog ingenlunde altid — en Tilbøjelighed til at give Bog- staverne originale og skønne Former, hvilket jo er let forstaaeligt; jvf. Fig. 16, Thorvaldsen (Tav. III) og Fig. 17, Krøyer (Tav. III). Derimod er en anden Forskel frem- trædende mellem paa den ene Side de Personer, hvis Virksomhed fortrinsvis har krævet Udvikling af det logiske Ræsonnement, og paa den anden Side alle dem, for hvem Fantasi og Følelse særlig har Betydning. Hos næsten alle Videnskabsmænd og Teknikere,, med ganske enkelte Undtagelser, hos mange Politikere og Journalister finder man en knap og enkel Haandskrift, hvis Bogstaver ere stærkt simplificerede, og hvor overflødige Snørkler, unødvendige Forlængelser af Streger slet ikke forekomme. Som Exempler paa den Art Skrift kan tjene Fig. 18, A. F. Tscherning (Tav. III), Fig. 19 H. C. Ørsted (Tav. III), Fig. i (Tav. I) og Fig. 34 (Tav. VI). De eneste Undtagelser, jeg har kunnet finde i Breve fra omtrent hundrede Videnskabsmænd, ere Fig. 20, Arago (Tavle III) og Fig. 21 (Tav. IV). I Modsætning til denne enkle Haandskrift synes mangfoldige Kunstneres livlige Fantasi og Følelse at give sig Udslag ved raskere Sving, over-