Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

12 LIGHEDER OG FORSKELLE I HAANDSKRIFT OG KARAKTER. flødige Opstreger, Forlængelser af Bogstavernes Endelser osv. Foruden Fig. 15, 16, 20 og 21 viser Fig. 22, Fru Gyllem- bourg (Tav. IV) og Fig. 23, Sarah Bernhard (Tav. IV) Exempler herpaa. Men det maa rigtignok strax be- mærkes, at Undtagelserne her ere overordenlig talrige; sikkert langt talrigere ere Undtagelserne fra de lærde Mænds Haandskrift. For blot at tage et Par Exempler, saa er der hos Øehlenschlåger meget lidt kunstnerisk Sving (Fig. 24), og hos Drachmann slet intet (Fig. 25). Det er altsaa aldeles ikke nødvendigt, at livlig Fantasi og Følelse giver sig et grafisk Udslag paa den Maade, men hos fantastiske, exalterede Personer finder man det utvivlsomt altid; Autor til Fig: 26 (Tav. IV) vil saaledes næppe af nogen blive mistænkt for at være en tør, stille og logisk tænkende Natur — og det var han sandelig heller ikke. At alle disse Sving og Forlængelser ere Udtryk for sjælelige Ejendommeligheder og ikke blot et Udslag af Hastværk, er klart nok. Man plejer just ikke at vinde Tid ved at tilføje Overflødigheder. Desuden lærer Er- faringen, at al den Art Pynt ganske mangler hos de meget hastigt skrivende Mennesker, f. Ex. mange Jour- nalister. Fig. 27 (Tav. V) er en god Type paa en Jour- nalisthaand, Skriften er her simplificeret til Ulæselighed, idet flere Bogstaver erstattes med en Art stenografiske Tegn, der frembyde ringe eller ingen Lighed med al- mindelige Bogstaver. Rigsarkivar Jørgensen (Fig. 28) drev Forkortningen endnu videre. Disse ubestridelig hastige Haandskrifter have aabenbart intet som helst tilfælles med de mere snørklede, »fantasifulde«. Der synes saaledes næppe at kunne være Tvivl om, at overvejende logisk Tænkning gennemgaaende giver Skriften et Præg af Knaphed og Tørhed, medens livlig Fantasi og Følelse giver sig Udslag i en livligere, snørklet Skrift.