Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

LIGHEDER OG FORSKELLE I HAANDSKRIFT OG KARAKTER. 13 Ogsaa af Viljeslivets Modsætninger synes i hvert Fald en enkelt at sætte sig Spor i Skriften. Den gamle Sætning: at en kraftig Haandskrift røber en energisk, bestemt Karakter, medens en spinkel Skrift tyder paa en svag Vilje, er ikke blot akcepteret af de moderne Gra- fologer — hvilket intet beviser — men sikkert ogsaa erfaringsmæssig vel begrundet. Som et ualmindelig smukt Exempel paa en kraftig Skrift kan anføres Bismarck’s, Fig. 29 (Tav. V). Med Muskelkräften har Trykket i Skriften bevislig intet at gøre. Selv spinkle Damer skrive ofte en kraftig Skrift med stærkt Tryk i Grundstregerne, men saa er det ogsaa altid foretagsomme og energiske Personer, jvf. Fig. 30 og 31 (Tav. V). Paa den anden Side have kraftige Mænd faktisk ofte en spinkel Skrift (Fig. 32). Og en afgjort stærk Mand som Hr. Bech-Olsen skriver ingenlunde nogen ualmindelig kraftig Skrift (Fig. 33 Tav. VI); spinkel er den naturligvis heller ikke, da han utvivlsomt ogsaa er en energisk Mand. Trykket i Skriften synes saaledes slet ikke at være bestemt ved de perifere Forhold, Muskelstyrken, men derimod at afhænge af de centrale Innervationers Energi. Teori og Erfaring fører altsaa til samme Resultat: at i det mindste nogle for den individuelle Karakter be- tydningsfulde Ejendommeligheder kunne præge sig i Skriften. I hvor vid Udstrækning dette finder Sted, kan naturligvis ikke paa Forhaand afgøres; men den Antagelse bliver dog sandsynlig, at Personer med Lighed i Karakter ogsaa ville vise Lighed i Haandskrift. Som Bevis for Rigtigheden heraf er ofte anført, at Sønners Haandskrift i paafaldende Grad kan ligne Faderens; dette kan dog skyldes, og skyldes faktisk ofte, bevidst Efterligning. Mere overbevisende bliver det, naar man i Familjer med udprægede Slægtsejendommeligheder ser den samme Haand- skrift gaa igen i en Række af Generationer, stadig med individuelle Afvigelser, og finder f. Ex. to Fætre, som