Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

14 LIGHEDER OG FORSKELLE I HAANDSKRIFT OG KARAKTER. ikke kende hinanden, men hvis Haandskrift alligevel er næsten identisk og desuden i paafaldende Grad ligner Bedstefaderens Skrift, som de aldrig have set. Et Exempel af denne Art er vist i Fig. 34, første Generation, Fig. 35, anden Generation (de to første Linjer fra 1838, de to sidste fra 1878), Fig. 36 og 37, tredje Generation, to Fætre. Overfor slige Fænomener, der ikke ere helt sjældne, tvinges man næsten til at antage, at Skriften i væsenlige Punkter kan være bestemt ved Karakteren. I den Belys- ning faa ogsaa de smaa nationale Særegenheder ved Bog- stavformer og Bogstavforbindelser Betydning som Udtryk for Nationalkarakteren. Vort første Spørgsmaal: om der overhovedet er nogen Sandsynlighed for, at individuelle psykiske Ejen- dommeligheder ville give sig Udslag i Skriften, maa saa- ledes siges at være besvaret bekræftende. Vi vende os nu til det andet Problem: Grafologiens Mulighed. Denne er jo nemlig endnu ikke i mindste Maade godtgjort. Ti — for at gentage det — selv om ogsaa alle Karaktertræk prægede sig i Skriften, saa kunde det godt tænkes, at mangfoldige andre Forhold havde en lignende Indflydelse paa Skriften, saa at det i mange Tilfælde blev umuligt at slutte fra Skriftejendommeligheder til Karaktertræk. Derfor kan Spørgsmaalet om Grafologiens Mulighed først be- svares, naar man har bestemt alle de Faktorer, der kunne influere paa og betinge Haandskriftens Ejendommeligheder. En saadan Undersøgelse skal nu i det følgende forsøges. Af praktiske Grunde dele vi den imidlertid i to Hoved- afsnit. Først søge vi at bestemme alle — eller i hvert Fald de væsenligste — Forskelligheder, som lade sig efter- vise i Haandskrift; derefter søge vi Aarsagerne til disse