Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

22 ANALYTISK UNDERSØGELSE AF HAANDSKRIFTER. ufuldstændig Skrift kan anføres den hakkede, hvor Bog stavernes Haarstreger mangle, saa at det enkelte Bogstav falder i flere isolerede Dele (Fig. 52, Tav. IX & Fig. 75, Tav. XII). Fremdeles Udeladelsen af i-Prikker, t-Streger, Akcenter etc. i en iøvrigt fuldstændig Skrift. Endelig finder man undertiden meget ejendommelige Afbrydelser af Bogstaverne paa kortere Strækninger; disse Afbrydelser kunne forekomme saavel i Grundstregerne (Fig. 64, Tav. X) som i Haarstregerne (Fig. 65). 9) Grund- og Haarstregernes absolutte Bredde og indbyrdes Forhold er meget vexlende. Ere Haar- stregerne fine, kaldes Skriften tynd; ere de brede, bliver Skriften fed. Ere Grundstregerne fine, bliver Skriften spinkel, ere de derimod brede, kaldes Skriften kraftig. Da Grund- og Haarstregernes absolutte Bredde til en vis Grad ere uafhængige af hinanden, bliver her fire mulige Kombinationer: spinkel og tynd (Fig. 32, Tav. V), spinkel og fed (Fig. 66, Tav. XI), kraftig og tynd (Fig. 33, Tav. VI) og kraftig og fed (Fig. 29, Tav. V). Al spinkel Skrift har altsaa det tilfælles, at der ikke er nogen fremtrædende Forskel paa Grund- og Haarstreger, Skriften mangler Relief; i den kraftige Skrift er derimod denne Forskel udpræget. Undertiden finder man Skrift, der tilsyne- ladende er ret kraftig, medens de brede Grundstreger i Virkeligheden ikke ere fremkomne ved et stærkt Tryk men kun derved, at Pennen har dannet en meget lille Vinkel med Papirets Plan, hvorved en stor Mængde Blæk smøres hen over Papiret, saa at Grund- og Haarstreger tildels smelte sammen, Fig. 67 (Tav. XI) &Fig. 96 (Tav. XV). Denne Skrift kalde de tyske Grafologer »teigig« (dejget), og den kendes paa, at Trykket overalt ligger der, hvor to hinanden nærliggende Streger ere løbne i ét. 10) Bogstavernes særlige Former. En af de mest iøjnefaldende Differenser i Bogstavformen er For- skellen mellem den kantede og den runde Skrift.