Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

ANALYTISK UNDERSØGELSE AF HAANDSKRIFTER. 21 Grader (Fig. 60. Tav. X), og derfra findes alle mulige Overgangsformer til den bagover hældende Skrift, hvor Vinklen kan være no—125 Grader, f. Ex. Fig. Henrik Ibsen (Tav. X). For de fleste Mennesker er Hældningsvinklen, naar den maales mellem Bogstavernes Grundstreger og Papirets øverste Kant, tilnærmelsesvis konstant i alle Skriftstykker indenfor et givet Tidsrum; den kan variere i Tidens Løb. Hos enkelte Mennesker varierer Vinklen dog fra det ene Bogstav til det andet indenfor samme Ord; selv om Variationerne ikke ere store, faar Skriften alligevel derved et eget uroligt Ud- seende, Fig. 56 & 88. — Store Forskelle i Hældning kunne iagttages med det blotte Øje; til nøjagtig Bestem- melse af Vinklen kan man benytte en Transportør, tegnet paa et gennemsigtigt Materiale, f. Ex. en Gelatineplade; den behøver dog ikke at have Delestreger for mere end hver femte Grad. 8) Bogstavernes Fuldstændighed. Fuldstæn- dige ere Bogstaverne kun i den kalligrafiske Skrift; enhver Simplifikation er en begyndende Ufuldstændighed. Megen Skrift synes ved første Øjekast — paa Grund af sit ens- artede, pyntelige Udseende — at være kalligrafisk, ved nærmere Eftersyn viser den sig dog mer eller mindre simplificeret, f. Ex. Fig. 62 (Tav. X). Den virkelig kalli- gi afiske Skrift er som Regel, naar den optræder som Haandskrift, pyntet med overflødige Snørkler og Sving (Fig. 63, 89 & 9°) >’ disse kunne, om end sædvanlig i mindre Udstrækning, ogsaa optræde i den simplificerede. Ere Bogstaverne meget ufuldstændige, bliver Skriften van- skelig at læse (Fig. 38, Tav. VII); i saadan Skrift kan Ufuldstændigheden enten vise sig ved alle Bogstaverne, som Tilfældet er i Fig. 38, eller den kan fortrinsvis an- gribe visse Partier af Ordene, f. Ex. Midten (Fig. 27, Tav. V) eller Slutningen (Fig. 28). Derved opstaa ofte meget karakteristiske Skriftformer. Som særlig Form af