Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

26 GRAFOLOGIENS HISTORIE OG METODE. skrevet Fortalen; senere udgav Michon Bogen i meget forbedret Skikkelse under Titlen »Systeme de grapho- logie«, hvortil senere, som 2. Del, sluttede sig »Méthode pratique de graphologie«. Michon’s Systeme er en Uting i psykologisk Hen- seende. Han inddeler al sjælelig Virksomhed i følgende 8 Klasser: Evner, Instinkter, Natur, Karakter, Aand, Fær- digheder, Smag og Lidenskaber. Disse 8 Klasser under- afdeles i tilsammen 83 Ordener, som igen omfatte ialt 88 Arter. Med denne nemme lille Skuffe-Psykologi, hvis enkelte Afdelinger mer eller mindre tilfældigt ere bievne etiketterede, tror Michon at kunne udtømme den men- neskelige Karakters Forskelligheder. Heldigvis er han dog saa beskeden at bemærke, at der nok kan blive et og andet at tilføje for hans Efterfølgere. Hertil kommer saa, at han for hver enkelt af sine 88 Arter har et eller flere absolut paalidelige grafiske Tegn, saa at intet er nemmere end ad denne Vej til Punkt og Prikke at be- stemme et Menneskes Karakter. Man forstaar herefter, at han i Indledningen til sin Bog kan prise sig selv som en af Menneskehedens Velgørere. Naturligvis er der senere, baade paa Fransk, Tysk og rimeligvis ogsaa andre Sprog, kommen en Vrimmel af Grafologier, der kun ere mer eller mindre slette Udtog af Michon’s Systeme; disse behøve vi aldeles ikke at beskæftige os med. Af mere selvstændige Værker, der tildels tage Afstand fra Michon, kan først nævnes Crépieux-Jamin’s store Arbejde: »L’écriture et le caractére« 4. Udg. 1896, hvilket ikke maa forvexles med den lille, nu ganske forældede »Traité pratique de graphologie, der 1890 udkom i dansk Oversættelse ved Marer. Crépieux’s væsenligste For- tjeneste er at have omstyrtet Michon’s Lære om de ab- solutte Tegn. Efter hans Opfattelse har ethvert Tegn kun relativ Betydning, idet det maa vurderes i Sammen- hæng med og Belysning af alle de andre i en Haand-