Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

GRAFOLOGIENS HISTORIE OG METODE. 25 ere rent intuitive d. e. genialt Gætteri. Et Fremskridt betegner allerede den i 1812 i Paris udkomne anonyme Bog: »L art du juger de l’ésprit et du caractére des hommes sur leur écriture«, for saa vidt som Forf. rigtigt har antydet det videnskabelige Grundlag, paa hvilket Grafologien hviler. Men om en nærmere Gennemførelse af Tanken kunde der paa det Tidspunkt ikke godt være Tale, og de Paralleller, som Forf. drager mellem forskel- lige historiske Personligheders Skrift og Karakter, ere ogsaa rene Indfald, hvoraf der ikke kan læres noget. Foranlediget ved denne lille Bog kastede George Sand sig med Iver over Grafologien, og hun skal have naaet en ret mærkelig Færdighed i at bedømme Folk efter deres Haandskrift. Omtrent paa denne Tid dyrkede ogsaa Abbed Flandrin grafologiske Studier; det menes, at han har udviklet et helt System, men han har intet offenlig- gjort herom. Flandrin’s Elev var Abbed Michon, der blev Grafo- logiens Grundlægger. Ganske vist havde Tyskeren Adolph Henze 1862 udgivet en lille Bog: »Die Chiro- grammatomantie oder Lehre der Handschriftdeutung«, men den indeholdt kun en Række Bedømmelser afHaand- skriften, tildels i orakelmæssig, vittig Form, ikke Spor af noget System, hvoraf andre kunde lære, hvorledes man skulde gaa frem. Henze havde vistnok heller ikke noget System; han var ogsaa kun intuitiv Grafolog. Hvis han havde noget, vilde han i hvert Fald ikke ud dermed; Michon var hos ham for at lære af ham, men han rejste bort saa klog, som han var kommen. Saa tog Michon selv fat. Han gik væsenlig empirisk tilværks, idet han sammenholdt bekendte Mænds Haandskrift med deres Karakter og søgte i Breve fra Personer med fælles Ka- raktertræk at finde fælles grafiske Tegn. Resultatet af disse Studier offenliggjorde han først i »Les mystéres de l’écriture« 1872, hvortil en Mystiker, Desbarrolles, havde