Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

28 GRAFOLOGIENS HISTORIE OG METODE. tyske Oversætter har forsynet Bogen med en Uendelighed af Noter, hvori han bestrider Rigtigheden af Lombrosos Paastande. Den geniale Italiener har aldrig været nogen stiv Kritiker, men efter at han er falden i Hænderne paa Spiritisterne, synes han at have sat den sidste Rest af videnskabelig Kritik overstyr. Det eneste Værk, der til Dato har behandlet Gra- fologien strængt videnskabeligt, er Preyer’s »Psychologie des Schreibens«, Leipzig 1895- Som det var at vente af den ansete tyske Fysiolog, gaar Preyer sine egne Veje og godtgør først Grafologiens Mulighed, dels ved psyko- fysiologiske Betragtninger, dels ved Experimenter. Der- næst søger han at paavise, hvorledes alle de forskellige Skriftejendommeligheder kun ere grafisk fixerede, tilvante Bevægelser, især Affektytringer. For nu at komme paa det rene med, hvad de enkelte Skriftejendommeligheder betyde, hvilke Karaktertræk de ere Udtryk for, gaar Preyer deduktivt til Værks, idet han af de kendte legem- lige Udslag for bestemte sjælelige Tilstande afleder, hvor- ledes disse maa ytre sig i Skriften. Ad denne Vej faar man ikke alene at vide, hvad de forskellige grafiske Ejen- dommeligheder betyde, men man indser ogsaa deres nød- vendige Sammenhæng med de sjælelige Tilstande, en Forstaaelse som aldrig kunde naas ved Michon’s empiriske Metode. Ulykken er kun, at Preyer i altfor høi Grad betragter de Resultater, hvortil han skal komme, som forud givne, fordi han tror paa de af Grafologerne »op- dagede« Tegn. Havde han ikke næret en saa overvældende Tillid til disse empiriske »Opdagelser«, saa vilde han utvivlsomt været naaet til at paavise den Usikkerhed, hvor- med de grafologiske Tydninger ere behæftede. Han er flere Gange godt paa Vej dertil; vi ville senere paa for- skellige Punkter faa Lejlighed til at paavise dette. Grafologien har altsaa været over 200 Aar om at blive anerkendt. Baldo var for meget forud for sin Tid;