Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

GRAFOLOGIENS HISTORIE OG METODE. 29 først nu er Psykologien naaet saa vidt, at den kan vurdere de grafologiske Bestræbelser og godtgøre Grundtankens Rigtighed. Spørgsmaalet er nu blot, hvorledes denne Grundtanke skal realiseres, hvorledes man i hvert enkelt Tilfælde skal faa at vide, hvad Aarsagen er til en bestemt Ejendommelighed i Haandskriften. Dette er med andre Ord Spørgsmaalet om Grafologiens Methode. Flere Me- toder have i Tidens Løb været anvendte: den intuitive, den empiriske og den deduktive; hver af disse maa be- tragtes nærmere for sig. Intuitionen er i Følge Sagens Natur slet ingen viden- skabelig Metode; den bygger paa gode »Indfald«, og synes derfor nærmest at være en Slags Gætteri. Dog behøver den ikke at være det; »Indfaldet« kan ofte være Resultatet af et logisk Arbejde, der er foregaaet under Bevidsthedens Tærskel: Slutningens Forudsætninger er Individet sig ikke bevidst, kun Resultatet melder sig for Bevidstheden. Saaledes vil man ved at se en meget uordenlig Skrift let faa det Indtryk, at Brevskriveren er en uordenlig Person, medens en pyntelig Skrift snarere tyder paa Nethed, Orden, Smag; en ensartet Skrift med ligestore, faste Bogstaver gør Indtryk af Bestemthed, medens en uensartet Skrift vækker Formodning om Ube- stemthed, Lunefuldhed, Nervøsitet. Disse og mange lignende »Indtryk« kunne hos intuitive Naturer melde sig, uden at Vedkommende er klar over, hvad det egenlig er i Skriften, der vækker de bestemte Formodninger hos ham. I mange Tilfælde vil »Indfaldet« ogsaa være rigtigt, da det er kommen i Stand ved en logisk berettiget Slut- ning — men nogen Garanti for dets Rigtighed har man naturligvis ikke. Imidlertid er det forstaaeligt, at de gamle intuitive Grafologer, som bedømte Folks Karakter efter det Indtryk, Haandskriften gjorde paa dem, ofte har kunnet gøre fortræffelige Bemærkninger og derved vinde Ry for særlige Evner i den Retning. Paa den anden