Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
38 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. man ogsaa undgaa alle Vidtløftigheder i Skrifttrækkene og alt, hvad der forvirrer Opfattelsen af det skrevne. Der- ved opstaar den klare, knappe Skrift, som netop ved sin Overskuelighed, fordi hvert enkelt Skriftbillede staar isoleret for sig, gør et saa tiltalende Indtryk, se f. Ex. Fig. 1, 18, 19, 29, 30, 34, 38, 42, 97 osv. Hvis Linjeafstanden under særlige Forhold gøres meget lille (Brevkort), saa for- mindskes Skriften i samme Forhold, saa at den ved- blivende er klar, jvf. Fig. 43 & 44. Hvor Tanken der- imod er uklar, hvor Fantasi og Følelse løber af med Individet, der vil heller ikke de enkelte Skriftbilleder kunne reproduceres klart, og saa opstaar den især hos Damer saa almindelige, forvirrede Skrift, hvor Bogstaverne fra forskellige Linjer uophørlig gribe ind i hinanden (Fig 23, Tav. IV og Fig. 65, Tav. X). Imod hele denne Deduktion er der næppe noget væsenligt at indvende. At Individets Intelligens giver sig Udslag i Skriftens Klarhed, synes teoretisk velbegrundet og stemmer ogsaa i det hele med Erfaringen. Dog er ogsaa her adskillige Forbehold at tage, saa at det nævnte grafologiske Tegn ingenlunde kan betragtes som absolut paalideligt. For det første gives der Følelser, saasom Ærgerrighed, Stolthed, Forfængelighed o. 1., der selv hos de intelligenteste Mennesker kunne være stærkt frem- trædende, uden at Tankens Klarhed i nogen Maade be- høver at lide derunder. Men hvis disse Følelser give sig et tydeligt Udslag i Skriften i Form af Snørkler, Endelser °g lignende Overflødigheder, saa vil det let kunne gaa ud over Skriftens Klarhed, jvf. Fig. 21 (Tav. IV). Fordi en Skrift ikke er fuldstændig klar, tør man altsaa ikke strax slutte til manglende Klarhed i Tanken; her som overalt maa man tage andre mulige Tegn i Betragtning, hvorved det fundne kan bekræftes eller afsvækkes. En anden og langt væsenligere Indvending mod den fremsatte Opfattelse er den, at det aldeles ikke er godt-