Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LINJERNES INDBYRDES AFSTAND. 37
skab indskrænker sig selvfølgelig ikke til at røbe sig paa
et enkelt bestemt Punkt, men vil give sig Udslag over-
alt, hvor der er Lejlighed dertil. Man vil derfor sæd-
vanlig finde mange forskellige Tegn for hver enkelt
sjælelig Ejendommelighed, og jo flere man kan finde i
en enkelt Skrivelse, desto sikrere bliver det naturligvis, at
denne Egenskab findes hos den paagældende Person.
Hvis derimod Skriftejendommelighederne føre til Antagelsen
af Egenskaber, der udelukke hinanden, f. Ex. Orden —
Uorden, saa maa man simpelthen afholde sig fra at slutte
noget i den Retning.
Linjernes indbyrdes Afstand.
Linjernes indbyrdes Afstand er fortrinsvis afgørende
for Skriftens Klarhed, Overskuelighed. Saasnart Afstanden
bliver for lille i Forhold til Størrelsen af Bogstaverne,
saa at disse gribe over i hinanden, bliver Skriften uklar.
I den klare Skrift se Grafologerne et Tegn paa Tankens
Klarhed og Orden, medens den uklare Skrift tyder paa
uklar Tænkning, Konfusion, Forvirring. Preyer begrunder
dette paa følgende Maade. Kun den, der tænker klart,
er i Stand til at fremsætte sine Tanker klart. Det er nu
en bekendt Erfaring, at den, der virkelig kan tænke klart
og behersker Sproget saaledes, at han kan meddele det
tænkte til andre, han vil i sit mundtlige Foredrag undgaa
alle Vidtløftigheder, alle dunkle Metaforer og uklare Tale-
maader, som kun forvirre Tanken og vanskeliggøre Op-
fattelsen. Hvem der derimod i rigt Maal udstyrer sin
Tale med slige oratoriske Omsvøb, vil altid vække Mistanke
om — og som oftest ogsaa vise — at han ikke har tænkt
klart og derfor ikke véd, hvad han egenlig vil sige.
Hvad der saaledes gælder for det mundtlige Foredrag,
gælder ogsaa for den skriftlige Fremstilling. Har man
Tanken klar, og véd man, hvad man vil skrive, saa vil