Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
LINJERNES INDBYRDES AFSTAND. 37 skab indskrænker sig selvfølgelig ikke til at røbe sig paa et enkelt bestemt Punkt, men vil give sig Udslag over- alt, hvor der er Lejlighed dertil. Man vil derfor sæd- vanlig finde mange forskellige Tegn for hver enkelt sjælelig Ejendommelighed, og jo flere man kan finde i en enkelt Skrivelse, desto sikrere bliver det naturligvis, at denne Egenskab findes hos den paagældende Person. Hvis derimod Skriftejendommelighederne føre til Antagelsen af Egenskaber, der udelukke hinanden, f. Ex. Orden — Uorden, saa maa man simpelthen afholde sig fra at slutte noget i den Retning. Linjernes indbyrdes Afstand. Linjernes indbyrdes Afstand er fortrinsvis afgørende for Skriftens Klarhed, Overskuelighed. Saasnart Afstanden bliver for lille i Forhold til Størrelsen af Bogstaverne, saa at disse gribe over i hinanden, bliver Skriften uklar. I den klare Skrift se Grafologerne et Tegn paa Tankens Klarhed og Orden, medens den uklare Skrift tyder paa uklar Tænkning, Konfusion, Forvirring. Preyer begrunder dette paa følgende Maade. Kun den, der tænker klart, er i Stand til at fremsætte sine Tanker klart. Det er nu en bekendt Erfaring, at den, der virkelig kan tænke klart og behersker Sproget saaledes, at han kan meddele det tænkte til andre, han vil i sit mundtlige Foredrag undgaa alle Vidtløftigheder, alle dunkle Metaforer og uklare Tale- maader, som kun forvirre Tanken og vanskeliggøre Op- fattelsen. Hvem der derimod i rigt Maal udstyrer sin Tale med slige oratoriske Omsvøb, vil altid vække Mistanke om — og som oftest ogsaa vise — at han ikke har tænkt klart og derfor ikke véd, hvad han egenlig vil sige. Hvad der saaledes gælder for det mundtlige Foredrag, gælder ogsaa for den skriftlige Fremstilling. Har man Tanken klar, og véd man, hvad man vil skrive, saa vil