Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

3 6 AARS AGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. meningsløst stort Areal af hver Side ubenyttet, og Skøn- hedssans røber sig undertiden ved et særlig smagfuldt Arrangement af Skriften paa Papiret. I disse fire Til- fælde ere bestemte Slutninger mulige, fordi de samme grafiske Fænomener næppe kunne frembringes ved en Samvirken af andre Egenskaber. I alle andre — hvilket altsaa vil sige i de allerfleste — Tilfælde ere bestemte Slutninger derimod umulige. Naturligvis er det ikke udelukket, at man i saa Fald ad anden Vej, ved Hjælp af andre Skriftejendommeligheder, kan faa Oplysninger om det, der ikke fremgaar af Marginens Bredde; men det vedkommer jo strengt taget ikke Papirets Udnyttelse. Som Exempel kunne vi tage Skriftprøven Fig. 59 (Tav. X); den hidrører, som tidligere nævnt, fra en virkelig gerrig. Marginen har dog en meget passende Bredde, og den er snorlige, lige bred over det hele. Heraf kan ikke sluttes andet, end at vedkommende maa have været ordenlig. Ser man derimod paa den meget knebne og stærkt sammentrængte Skrift, der giver Plads for et ganske ufor- holdsmæssigt stort Antal Bogstaver i hver Linje, saa bliver det næppe uberettiget at antage, at Brevskriveren har været økonomisk anlagt. Men det nævnte grafiske Fænomen komme vi til senere; det har i hvert Fald intet med Marginens Bredde at gøre. De sparsomme Slutninger, som overhovedet kunne drages af Marginens Størrelse, ville naturligvis ofte blive yderligere bekræftede — eller afsvækkede — ved andre Skriftejendommeligheder. Finder man saaledes f. Ex. i et Brev med en urimelig stor Margen, at der paa hver enkelt Side kun findes meget faa Linjer, og i hver Linje kun faa Ord (jvf. Fig. 8, Tav. II), saa kan denne Om- stændighed kun bekræfte den Formodning, som den brede Margen vakte, nemlig at Brevskriveren har Tendens til Flothed, Ødselhed. Paa lignende Maade i andre Til- fælde. Ethvert Karaktertræk, enhver bestemt sjælelig Egen-