Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
LINJERNES BELIGGENHED OG LÆNGDE. 35 helt ud, uden at de have stærke Tendenser til Sparsomme- lighed; det forekommer endog konstant i Breve fra en Mand, der er umyndiggjort paa Grund af Ødselhed. Mærkeligt er det i det hele taget, at Preyer har kunnet fremsætte de citerede Paastande, da han senere udtrykkelig siger, at foruden Sparsommelighed (med dens Modsæt- ning) kan ogsaa Skønhedssans (Smagløshed) og Orden (Uorden) have Indflydelse paa den Maade, hvorpaa Papiret udnyttes. Dette er rigtigt. Og en hvilken som helst Kombination af tre af de nævnte sex Egenskaber — i meget vexlende Styrkegrad — kan altid formodes at fore- komme hos givet Menneske. Da nu tilmed nogle af disse Egenskaber naturlig virke i samme Retning, £ Ex. Ødselhed og Uorden, Smag og Orden, medens andre tildels modvirke hinanden, f. Ex. Smag og Sparsomme- lighed, saa vil man sædvanlig slet intet kunne slutte af den Maade, hvorpaa Papiret i et foreliggende Brev er udnyttet. En fuldt beskreven Papirside uden Margen kan være Tegn paa Sparsommelighed, men ligesaa godt Tegn paa Orden i Forbindelse med en vis Smagløshed. Det bliver derfor saa vanskeligt at slutte noget, fordi et og samme grafiske Fænomen (altsaa f. Ex. den manglende Margen) snart kan skyldes en enkelt Egenskab og snart fremkomme som Resultat af forskellige andre Egenskabers Samvirken. Der er, saa vidt jeg kan skønne, kun nogle ganske enkelte Tilfælde, hvor man med Sikkerhed, af Papirets Benyttelse kan slutte til bestemte Egenskaber hos den skrivende. En ganske regelmæssig Margen skyldes utvivl- somt en udpræget Ordenssans; hvis Marginen derimod er stadig vexlende fra den ene Side til den anden, snart stor, snart lille, snart voxende, snart aftagende i Bredde ovenfra nedad, saa kan den paagældende næppe være ordenlig. Tilbøjelighed til Ødselhed tør man med Rette formode hos den, der i en længere Skrivelse lader et 3*