Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

34 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Tagne i Almindelighed ere disse Paastande gennem- gaaende urigtige. Størst Værd have vistnok Bemærk- ningerne om den variable Margen. Finder man i flere Breve fra samme Person, at Marginen konstant aftager eller voxer i Bredde nedover, saa er nogen anden For- klaring end Preyer’s næppe tænkelig. Men et stort Spørgsmaal er det, om man nogensinde vil støde paa et saadant Tilfælde; jeg har i hvert Fald aldrig set det konstant i flere Breve. Derimod kan det undtagelsesvis forekomme i et enkelt Brev, at Marginen aftager i Bredde nedefter paa hver enkelt Brevside. Dette tyder utvivlsomt paa en vis Sparsommelighed; den skrivende vil gerne have alt, hvad han har at bemærke, paa et enkelt Ark. Men nogen Tendens til at skjule sin Sparsommelighed, kan jeg ikke se deri. Tilbøjeligheden til at formindske Marginen opstaar efterhaanden, som han opdager, at han ikke kan naa at blive færdig, og saa kniber han mere og mere ind paa Siden. At han saa paa næste Side begynder med en bredere Margen, er sikkert ikke for at skjule noget, men kan i al Fald skyldes helt andre Omstændig- heder, som vi strax skulle omtale. Imidlertid er Fænomenet som sagt sjældent. Naar Folk ikke holde en konstant Bredde paa Marginen, saa ser man som oftest, at den varierer ganske uregelmæssigt, voxer nedefter paa en Side, aftager nedefter paa en anden osv. Kun ved meget subtile Fortolkningskunster kan dette Fænomen tydes som Tegn paa Sparsommelighed eller Ødselhed. Er saaledes den sædvanlige grafologiske Fortolkning af den variable Margen ret usikker, saa staar det endnu værre til med Tydningen af Marginens absolutte Størrelse. Man kan nemlig finde Breve fra decideret gerrige, som have en ret bred Margen, saaledes f. Ex. Fig. 59 (Tav. X), hvor Linjen foroven og tilvenstre angiver Brevpapirets Rand og dermed Marginens Størrelse. Paa den anden Side beskrive mange Mennesker nu omstunder Papiret