Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. 3 3 men de kunne ogsaa have ophævet hinanden gensidig eller være opvejede af A. Vi komme saaledes til den praktiske Grafologis Hovedlov: Foreligger der i et Skriftstykke et positivt Tegn paa, at et vist Karaktertræk har gjort sig gældende, saa maa dette naturligvis have været tilstede, men fordi der mangler Tegn paa dets Existens, kan man ikke slutte, at det selv ikke findes ti dets grafiske Udslag kan være ophævet ved andre Omstændigheder. Denne Sætning findes ganske vist i de fleste Grafo- logier, men ligesaa sikkert er det, at de fleste Grafologer ignorere den. Man mener nemlig, at en Egenskab dog ikke kan være tilstede, naar alle Tegn paa den mangle. Selvfølgelig kan den være tilstede, dens Udslag i Skriften er blot ophævet; der kan altsaa intet sluttes. I det følgende vil dette blive nærmere belyst i mange specielle Tilfælde. Aarsagerne til Ha andskrifters Forskelligheder. Linjernes Beliggenhed og Længde. Linjernes Beliggenhed paa Papiret og deres Længde bestemmer som tidligere omtalt Marginen, hele det ube- skrevne Areal om Skriften. Hvoraf er nu denne Størrelse afhængig? Om Marginen til venstre siger Preyer i Til- slutning til Michon: »Hvis den er stor, tyder den paa Ødselhed, især hvis Bogstaverne hælde stærkt tilhøjre, og der er megen Plads mellem Ordene. Hvis den er meget lille eller mangler, tyder den paa Sparsommelighed, især ved lodret og sammentrængt Skrift. Hvis den voxer i Bredde ovenfra nedefter, er Brevskriveren ikke sparsom, men vil gerne være eller synes at være det. Aftager dens Bredde derimod ovenfra nedefter, saa er Autor sparsommelig, men vil gerne skjule det.« 3